Danske kroner eller lokal valuta?

Danske kroner eller lokal valuta

Danske kroner eller lokal valuta?

Der er mange butikker og restauranter, som tilbyder, at du kan vælge mellem at betale i danske kroner eller lokal valuta, når du benytter dit kreditkort i udlandet. Men hvad kan egentlig bedst betale sig?

Frister, men ofte dyrt

Det frister tit at vælge ens egen valuta, når der skal betales for varen eller restaurantbesøget i udlandet. De steder der tilbyder det, at du kan betale i danske kroner med kreditkort, viser nemlig beløbet i danske kroner direkte i displayet på betalingsterminalen. På den måde slipper du selv for at skulle omregne beløbet, og for mange er det nemmere at forholde sig til prisen i danske kroner.

Men selvom det er nemmere, skal du være opmærksom på, at det ofte er dyre at betale i danske kroner frem for den lokale valuta, da man skal opfatte det at betale i sin egen valuta i udlandet som en tjeneste. Vekselkursen er nemlige dårligere, end hvis du betaler i den lokale valuta, og lader din kortudsteder veksle transaktionen i den lokale valuta til danske kroner.

Flere gebyr

Generelt skal du være opmærksom på, at når du vælger at benytte kreditkort i udlandet, betaler du et kurstillæg på mellem 1-1,5 % af transaktionsbeløbet. Det kurstillæg svarer dog til det gebyr, du ofte skal betale i banken, når du skal have vekslet penge, eller hvis du hæver lokal valuta i en pengeautomat.

Hvis du vælger at betale i danske kroner med dit kreditkort i udlandet, så skal du ikke betale et kurstillæg til din kortudsteder, men i stedet betale betalingsmodtagers bank for den tjeneste, at de veksler til lokal valuta. Størrelsen af dette gebyr fastsætter de selv, og er i langt de fleste tilfælde væsentlige højere end 1-1,5 %, hvorfor du betaler en overpris. Derfor kan det bedst betale sig at betale i den lokale valuta frem for danske kroner.

Mange bække små gør en stor å

Selv om et par procent af transaktionsstørrelsen ikke lyder af meget, så kan de samlede gebyrer du betaler, på en længere ferie i udlandet blive et betydeligt beløb. Er du f.eks på en 3 ugers ferie i udlandet, hvor du og dine rejseledsagere løbende betaler med jeres kreditkort, kan det alligevel godt betyde en stor besparelse, hvis du betaler i den lokale valuta frem for danske kroner. Det er penge, som hellere kunne bruges på at spare op til jeres næste ferie.

Undersøg hvad det koster at bruge kortet, inden du rejser

Gebyret du skal betale for at bruge dit kort i udlandet afhænger af, hvilket betalingskort du benytter, og hvor du benytter det. Gebyret på de fleste dansk-udstedte Visa-Kort er blevet hævet i 2017, således at forskellen mellem Visa og MasterCard er blevet udlignet. Nogle få banker har dog stadig et lavere gebyr på omkring 1 procent på Visa. Men husk altid at undersøge priserne hos din kortudsteder, inden du rejser.

Husk at du hos Lendme nemt og sikkert kan få personlige lånetilbud fra flere banker ved blot at udfylde én ansøgning. Så skal du f.eks låne penge til din næste ferie, så kan du gøre det lige her