Forskellen på sikrede og usikrede lån

Hvis du har brug for at låne penge, er der overordnet set to former for lån, du kan vælge mellem. Der er sikrede lån og usikrede lån. I dette indlæg forklarer vi forskellen på de to former for lån, og hvorfor det ene kan tilbyde lave renter.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 2 minutter

Antallet af tilgængelige lånemuligheder er i dag enorme, og der er lån til forskellige formål. Det kan være alt lige fra SU-lån, realkreditlån i forbindelse med køb af bolig, billån til forbrugslån . Alle disse forskellige typer af lån tilbyder vidt forskellige renter, gebyrer og vilkår. Og det er der også en god grund til.

Ansøg om lån
Udfyld kun én ansøgning og modtag tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende

Når vi snakker sikret lån som eksempelvis realkreditlån, andelsboliglån og i nogle tilfælde også billån , er det lån, hvor långiver har sikkerhed i form af et aktiv - eksempelvis bolig eller bil. Det betyder, at långiver kan kræve aktivet solgt, hvis du som låntager ikke rettidigt afdrager på dit lån. Derfor oplever du også, at renten og ÅOP’en er lavere på sikrede lån, da långivers muligheder for at få sine penge tilbage er større ved et sikret lån. Men det er ikke alle, som har mulighed for et sikret lån, da det som sagt kræver et aktiv, som långiver kan få sikkerhed i. Alternativet til de sikrede lån, er de usikrede lån, som ikke kræver, at du eksempelvis har en bolig eller bil.

I modsætning til sikrede lån, hvor penge skal bruges til et bestemt formål som eksempelvis køb af bolig, kan du med usikrede lån bruge penge til lige, hvad du vil. Usikrede lån dækker blandt andet over kassekredit, forbrugslån, kviklån, sms-lån, minilån og mikrolån. Lånestørrelsen på et usikret lån ligger typisk på mellem 5.000 - 400.000 kr. og med en løbetid, der varierer fra alt lige fra 3 måneder til 15 år.

pige med hovedet ud af vinduet af bil

Med et usikret lån har långiver ikke sikker i et aktiv som ved et sikret lån. Den eneste sikkerhed ved et usikret lån er låntageren selv. Derfor oplever man også højere renter og ÅOP ved de usikrede lån, idet långiver løber en større risiko ved at låne sine penge ud. Det er specielt på de såkaldte kviklån og minilån, at man oplever meget høje renter og ÅOP. Derfor vil du også i de fleste tilfælde opleve at få det billigste usikret lån, hvis du vælger et “rigtigt” forbrugslån frem for eksempelvis et kviklån og sms-lån.

Hvis du er på udkig efter et usikret banklån bør du altid undersøge markedet og indhente tilbud fra flere banker. Hos LendMe hjælper vi hver måned tusindevis af danskere. Vi indhenter og sammenligner personlige lånetilbud fra flere anerkendte banker. Du skal blot udfylde en enkelt låneansøgning, og så hjælper vi dig med at få det nødvendige overblik. Herefter vælger du selv det bedste lånetilbud med ro i maven.

Ansøg om lån
Udfyld kun én ansøgning og modtag tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende