Hvad er en kreditvurdering?

Når man søger efter "lån penge" på internettet optræder ordet kreditvurdering igen og igen. Men hvad er en kreditvurdering, og hvorfor er det en god idé at vente på en grundig kreditvurdering?

Afspil Video

Astrid Pedersen

Kort fortalt

Kort fortalt er en kreditvurdering en vurdering af din økonomiske situation, dvs. en vurdering af din indkomst, gæld, ejendom, forsikringsstatus, boligforhold og en lange række andre forhold.

Når du søger om et lån, foretager den bank eller det finansieringsselskab, som du søger hos, en kreditvurdering af dig for at vurdere, om de kan tilbyde dig et lån, og hvilken rente de evt. kan tilbyde dig.

Hvorfor foretager banken en kreditvurdering?

Banken vurderer ansøgerens kreditstatus for at vurdere risikoen ved at låne penge til ansøgeren. Hvis ansøgeren har en lav indkomst, et højt forbrug og mange eksisterende lån, vil banken vurdere, at der er en høj risiko for, at den ikke får pengene igen.

For at minimere et eventuelt tab, vil den derfor tilbyde et lån med en lidt højere rente og oprettelsesgebyr.

Hvis man derimod har en sund økonomi med luft til at afdrage på et lån, vil banken med glæde låne penge ud - og så vil den skrue ned for renten for at tiltrække dig som kunde.

Hvad kigger banken på?

Det bedste råd er derfor at give din økonomi et eftersyn inden du låner penge, styrk de parametre du kan og vær ellers grundig og ærlig i din ansøgning

Banken kigger bredt på din økonomi, når de skal tage stilling til din ansøgning om lån. De kigger på mange parametre, og kreditvurderingen er altid en helhedsvurdering. Man kan derfor ikke på forhånd afgøre, om en ansøger vil få tilbudt et lån.

Overordnet kigger banken på din indkomst, dine faste udgifter, din civilstatus, om du er registreret i RKI, om du har en medansøger, om du har fast ejendom, om du har anden gæld, om du er forsikret, og om du har opholdstilladelse i Danmark.

Hvorfor er kreditvurdering en god idé?

Det er en rigtig god idé at afvente en grundig kreditvurdering - også selvom det tager en dag ekstra i forhold til de aller hurtigste lånudbydere på markedet. Kreditvurderingen giver banken mulighed for at skrue ned for renter og gebyrer, fordi de får en større sikkerhed for, at låntageren kan betale pengene tilbage.

Samtidig undgår du at takke ja til et lån, som du reelt ikke har råd til. Kreditvurderingen skal altså være med til at sikre dig imod at stifte bundløs gæld eller tage i mod for dyre lån.

Med nye teknologier og digitale ansøgningsskemaer kan en kreditvurdering gå meget hurtig, og du er derfor ikke begrænset til at ansøge hos din egen bank, som allerede kender dig som kunde.

Ved at bruge lidt tid på at udfylde ansøgningsskemaet og give banken mulighed for en grundig kreditvurdering af dig som kunde, kan du spare mange penge på renter og gebyrer, når du låner penge.

Hvordan styrker jeg min kreditvurdering?

Først og fremmest er det helt afgørende at være ærlig i sin ansøgning. Inden banken udbetaler lånet, tjekker de ansøgerens oplysninger hos SKAT og trækker lånetilbuddet tilbage, hvis der er uoverensstemmelser i forhold til de oplysninger ansøgeren har givet. Ansøgere som snyder i deres ansøgning bliver afvist på bagkant, og der er stor risiko for, at de ikke kan søge igen efterfølgende.

Når det er sagt, er der flere ting, du kan gøre for at få en god kreditvurdering og dermed et billigere lån. Vi giver her vores fire bedste råd til at forbedre din kreditstatus, inden du ansøger om lån.

  1. #1 Søg sammen med en anden
  2. #2 Kom fri af RKI
  3. #3 Skru ned for dine faste udgifter
  4. #4 Meld dig ind i en a-kasse

#1 Søg sammen med en anden

For det første er det rigtig godt at ansøge sammen med en medansøger. Det kan være din kæreste, ægtefælle, søster eller en god ven. Når banken kan se, at I er flere, som hæfter for lånet, har den større sikkerhed for at få pengene igen.

Hvis en af jer får problemer med at afdrage på lånet, kan den anden stadig afdrage - og det sænker bankens risiko. Dermed er banken ofte villig til at tilbyde en lavere rente.

Start din låneansøgning Når du ansøger om et lån gennem Lendme får du tilbud fra flere banker. Ansøg Nu

#2 Kom fri af RKI

Det kan være rigtig svært at låne penge, hvis man er registreret i RKI. RKI er et register over "dårlige betalere", dvs. personer som tidligere har haft problemer med at betale gæld tilbage. Du kan tjekke om du er registreret i RKI ved at kontakte Experian.

Selvom man tidligere har haft problemer med at afdrage på lån kan ens situation godt have ændret sig, så man i dag udmærket vil kunne passe et lån. Du kan få uvildig rådgivning til at få overblik over din økonomi fx hos Arvad Finanshus.

Når du skal ud af RKI er det vigtigt at kontakte de kreditorer, som du skylder penge, og prøve at indgå en aftale om at afdrage på gælden. Det er ofte en dårlig idé at tage nye lån, når du er registreret i RKI, fordi det vil forværre din kreditstatus.

Du kan læse mere om registrering i RKI og råd til at komme ud her.

#3 Skru ned for dine faste udgifter

Bankerne kigger grundigt på dit rådighedsbeløb, når de tager stilling til, om de kan låne dig penge. Det gør de, fordi dit rådighedsbeløb siger noget om dine muligheder for at betale af på et lån.

Rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når dine faste udgifter er betalt. Dvs. din løn, pension, SU eller anden indkomst fratrukket dine udgifter til fx bolig, vand, varme, internet, telefon, abonnementer, institutionsplads, medlemskaber osv.

Når du tager et lån, får du et stort beløb ind på din konto, men du får samtidig en ny fast udgift, fordi du fremover skal betale renter og afdrag på lånet. Hvis dit rådighedsbeløb i forvejen er lavt, vil banken vurdere, at der er risiko for, at du ikke kan betale lånet tilbage.

Du kan selvfølgelig ikke skifte bolig eller lade være at betale for varme for at få et lån, men det kan være en god idé at gennemgå dit telefonabonnement, internetudbyder, streamingtjenester og lignende og se, om du kan få et bedre tilbud eller undvære nogle af tjenesterne.

Læs også Sådan lægger du et budget

#4 Meld dig ind i en a-kasse

Når du er medlem af en a-kasse, har du ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, har du i bedste fald ret til kontanthjælp, men hvis du har formue eller fast ejendom får du i værste fald ingen indkomst. Samtidig er kontanthjælp en lav ydelse, som det er svært at afdrage på et lån med.

Det er derfor meget vigtigt at være medlem af en a-kasse, dels fordi det sikrer din økonomi i tilfælde af arbejdsløshed og dels, fordi det giver banken sikkerhed for, at du kan afdrage på et lån.

#5 Andre styrker

De ovennævnte parametre kan du selv gøre noget for at ændre, inden du ansøger, men bankerne ser også på en række andre forhold, som du kun kan være ærlig omkring.

Det vil alt andet lige styrke din ansøgning, hvis du har en høj fast indkomst, lav husleje, fast ejendom (fx hus, ejerlejlighed, bil, sommerhus), hvis du har et dankort og ikke har for mange eller dyre lån i forvejen.

Det bedste råd er derfor at give din økonomi et eftersyn inden du låner penge, styrk de parametre du kan og vær ellers grundig og ærlig i din ansøgning.

Lån penge ved at ansøg gennem Lendme her. Med ansøgning modtager du personlige lånetilbud fra flere banker, som du nemt og hurtigt kan sammenligne. Vælg det bedste lån, hvorefter banken overfører pengene til din konto.

Start din låneansøgning Når du ansøger om et lån gennem Lendme får du tilbud fra flere banker. Ansøg Nu