Hvordan finansierer man en studiebolig

Inden længe starter mange unge på drømmestudiet. Nogle har måske lang vej til studiet og hermed behov for at finde en studiebolig eller et kollegieværelse. Dog passer de forholdsvis dyre huslejer, særligt i byen, ikke altid sammen med en SU. Lendme giver her gode råd til dig, der overvejer at låne penge til en studiebolig.

Sanne Jeppesen

Hvor skal jeg starte

Som mange nok ved, kræver det tit, at man har penge for at få lov til at optage et lån. Er man alligevel heldig at få et lån, skal man grundigt overveje, om man kan betale af på et lån, når man har udsigt til at være på SU de næste mange år. Derfor skal man først og fremmest overveje om det er strengt nødvendigt at låne penge.

# SU-lån er billigst

Et SU-lån er et lån, som du er berettiget til at få, hvis du modtager SU. Hvor meget du kan få i SU-lån afhænger af din situation. Er du eksempelvis forsøger, har du mulighed for at få supplerende SU-lån. Du finder de endelige satser for 2018 på SU’s egen hjemmeside. Renten på et SU-lån og generelt billig, hvorfor SU-lån er den billigste måde at låne penge på. Derudover er det smarte ved et SU-lån, at man først skal betale det tilbage, når man er færdig med at studere og forhåbentlig har fået et arbejde.

# Låne af forældre

Hvis dine forældres økonomi tillader det, kunne det også være en mulighed. Som privatperson må du gerne låne penge ud til eksempelvis til venner og familie. Der er heller ikke nogle krav om, at man skal opkræve renter og gebyrer, hvis man låner penge ud. Derfor kan det være meget billigt/gratis at låne penge af sine forældre.

# Forældrekøb

Nogle unge er i den situation, at deres forældre har økonomi til at lave et forældrekøb. Men det betyder dog ikke nødvendigvis billigere husleje. Som forældre kan man nemlig ikke lade sit barn bo gratis til leje, da huslejen skal matche markedsniveauet. Ellers bliver både forældre og barn beskattet af den manglende husleje.   Hvis økonomien er en smule stram, og du ikke ønsker at optage et SU-lån, kan det være en fordel at bo sammen med andre. På den måde deler man om huslejen og en andre række udgifter.