Registrering og sletning fra RKI registret

Kom ud af RKI

Hvem kan registrere en i RKI, og sådan kommer man ud af RKI

En RKI-registrering er ment som et signal til andre om, at du ikke betaler dine regninger, og at der derfor er registreret en betalingsanmærkning til dit navn.

RKI står for Ribers Kredit Information, og er i dag ejet af Experian. Der er i dag ikke kun ét register, hvor man kan blive registreret som dårlig betaler. De fleste finansielle virksomheder laver i dag, udover opslag i RKI, også opslag i Debitor Registeret, der ejes af Bisnode.

Udover at sende et signal til andre kreditorer er formålet med betalingsanmærkningen også at beskytte skyldnere for at optage yderligere gæld.

Der er visse betingelser, der skal være opfyldt inden man som privatperson bliver registreret som dårlig betaler. Disse afhænger af, hvem der foretager registreringen.

Private virksomheder

Private virksomheder har mulighed for at foretage en registrering uden retslig dokumentation (dvs., uden at der foreligger en juridisk afgørelse), når følgende er opfyldt:

    - Når virksomheden har sendt 3 skriftlige betalingspåmindelser (rykkere)
    - Når skyldneren er blevet advaret om inkasso og mulig indberetning til RKI registret
    - Når beløbet overstiger 200 kroner
    - Når skyldner ikke bestrider kravet

Offentlige myndigheder

Offentlige myndigheder kan også registrere en betalingsanmærkning ved manglende betaling af offentlig gæld. Det kræver dog, at det forfaldne beløb er på mindst kr. 7.500, og at registrering først må finde sted 4 uger efter en advarsel er givet.

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder må først foretage registrering, når sagen er behandlet i fogedretten eller i en civilretlig sag. Samtidig skal det skyldige beløb være på mere end kr. 1.000.

Udover at sende et signal til andre kreditorer er formålet med betalingsanmærkningen også at beskytte skyldnere for at optage yderligere gæld.

Hvordan bliver ens betalingsanmærkning slettet?

Betalingsanmærkningen består så længe man skylder pengene til kreditor. Sletning foretages enten ved, at man betaler det skyldige beløb, og kreditor foretager en afmelding, eller ved at registreringen forældes efter 5 år og slettes automatisk.

Gode råd

Hvis du er registreret i RKI eller måske tæt på at blive det. Så har vi her samlet nogle gode råd til, hvordan man skal gøre:

  1. Du skal ikke undgå eller prøve at ignorere truslen om en RKI registrering ved ikke at gøre noget. Det er nemlig aldrig for sent at lave en aftale, hvor du kan undgå en registrering. Derudover løber der yderligere omkostninger på det skyldige beløb jo længere, du venter med at gøre noget.
     

  2. Indled en dialog med kreditor og find ud af om, i kan lave en afdragsordning. Hvis sagen er kompleks, kan det være en god ide at benytte en rådgiver, der kan hjælpe dig.
     

  3. Overvej om du skal involvere andre, som du skylder penge for at undgå, at en evt. registrering ikke kommer som en overraskelse, og blot forværrer en i forvejen dårlig situation.