Sådan finder du dine gældsposter

Når man laver en ansøgning hos Lendme, spørger vi blandt andet om dine, og din andel af din husstands, eksisterende gældsposter. Bankerne bruger disse informationer, når de vurderer, hvorvidt de kan tilbyde dig et lån. Derfor er det afgørende, at man altid oplyser alle sine gældsposter og med korrekt beløb.

Konsekvensen af forkert angivet gæld

Konsekvensen ved ikke at give de korrekte oplysninger er, at du måske vil modtage et tilbud, men at din ansøgning vil blive afslået inden pengene bliver udbetalt, i forbindelse med at bankerne verificerer de oplysninger du har givet.

Det kan være svært at huske, hvor meget man præcist skylder på en given dato, og hvilke typer lån man har - det kan eksempelvis være realkreditlån til boligen, billån, afbetaling på en rejse eller et TV eller et eller flere privatlån. Det kan være specielt svært hvis man f.eks. har taget et boliglån med sin samlevende eller ægtefælle, eller købt en bil sammen - hvor man reelt set kun skylder halvdelen af det resterende lånebeløb.

Hvis du ikke helt ved, hvordan du finder de præcise informationer om, hvad du skylder, findes der steder du kan kigge for at hjælpe dig med at få et overblik.

#1 Start med at se på din Betalingsservice-oversigt

Din Betalingsservice-oversigt giver dig et hurtigt overblik over, hvad der hver måned bliver trukket på din konto, og er en god måde at se hvem du afdrager til.

Du kan bruge denne oversigt som udgangspunkt til at undersøge hvem du skylder penge til, sådan at du ved hvor du skal kigge for at vide hvor meget du skylder på ansøgningstidspunktet.

Husk at afdrag på møbler og elektronik også er at betragte som et lån, selvom du ikke betaler nogle renter, og i nogle tilfælde heller ikke betaler afdrag, og derfor ikke fremgår af en Betalingsservice-oversigt. Du skal derfor altid inkludere alle resterende afdrag, for de ting du har købt.

#2 Inkluder altid din andel af gæld du har optaget sammen med andre i din ansøgning.

Hvis du har købt en bolig, bil eller andre ting sammen med din samlevende, ægtefælle eller en bekendt, så skal du altid huske at tage din del af den resterende gæld med, når du oplyser hvor meget du skylder. Det kan derfor nogle gang være en hjælp at spørge hvad din andel af den resterende gæld med, når du oplyser hvor meget du skylder. Det kan derfor nogle gang være en hjælp at spørge hvad din andel af den resterende gæld er, hvis du ikke selv har mulighed for at finde denne information.

#3 Bolig- og billån kan du se i din netbank

Ofte låner mange penge til sin bolig eller bil, og afdrager med en fast månedlig ydelse, over rigtig mange år.

Det kan derfor være lidt svært at vide hvor meget man præcist mangler at afdrage på sit bolig- eller billån på et givent tidspunkt, hvorfor det kan være en rigtig god ide at gå ind i sin banks netbank, for at se hvad den præcise restgæld er.

#4 Undersøg hvad SKAT har registreret

Det kan nogle gange være en god ide at se, hvilke gældsposter SKAT har registreret i dit navn, hvis du er i tvivl om der er noget du har glemt. Husk dog på, at SKAT kun modtager notifikation fra dine skyldnere i slutningen af hvert år, hvorfor informationerne her ofte kan være helt op til 12 måneder forsinket, og derfor ikke indeholder de afdrag du har foretaget i det indeværende år, eller nye lån du har optaget.

Der er samtidig en lille risiko for, at dine kreditorer ikke har indberettet, som de skal, hvorfor du ikke kan være 100 % sikker på, at alle gældsposter er registreret i din skattemappe.