Sådan lægger du et budget

Sådan lægger du et budget

Sådan lægger du et budget

Et godt og realistisk budget er fundamentet for en god og sund økonomi. Derfor får du her en guide til, hvordan du laver et solidt budget, så du undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.

De fleste har faste udgifter, som skal betales enten kvartalsvis, halvårligt eller årligt. Derfor er det vigtigt, at du lægger et budget for minimum seks måneder. Derudover skal du også tage højde for perioder i løbet af året, hvor udgifterne kan være højere end normal - eksempelvis julen.

Når du har lavet dit budget, bør du løbende efterse det og rette til, hvis budgettet ikke holder.

Så ender du ikke med at stå i januar med en tom bankkonto, når alle regningerne skal betales.

Hvad er dine indtægter

Få styr på, hvad du har af indtægter. Det kan være løn, pension, SU, dagpenge, kontanthjælp, børnepenge osv. Husk at trække skatten fra, så du kun regner med det beløb, som du hver måned får adgang til på din konto. Hvis din indtægt varierer fra måned til måned, så regn gennemsnittet ud og brug det tal, som din månedlige indtægt.

Få styr på dine udgifter

Udgifterne varierer selvfølgelig fra person til person, og alt efter hvor man er i livet. Er du single, studerende og bor til leje, eller er du en familien med små børn og med egen bolig, så er udgifterne ikke de samme. Vigtigst er, at du får styr på alle dine udgifter, så du kan få dem med i budgettet. Du kan dele dine udgifter op i faste udgifter, forbrugsudgifter og uforudsete udgifter. De faste udgifter vil typisk være:

  • Husleje/boliglån

  • Vand, varme og el

  • Mad

  • Transport

  • Forsikringer

  • Licens

  • Internet og mobil

  • Vuggestue/børnehave

  • Evt. lån -  forbrugslån, billån

Husk på der er nogle udgifter, såsom f.eks.  licens, forsikring og vægtafgift, som man ikke betaler pr måned. Så husk at samle disse og dividere dem med tolv, så du kan lægge det oven i dine løbende månedlige udgifter. Så ender du ikke med at stå i januar med en tom bankkonto, når alle regningerne skal betales.

Forbrugsudgifterne

De mere forbrugsorienterede udgifter er typisk tøj, biografture, restaurantbesøg ferier osv. Hvis du kigger på dine seneste kontooversigter kan du se, hvor meget der er gået til sjov og ballade, og hvor meget, der skal sættes af i dit fremtidige budget. Denne form for udgifter er også de nemmeste at skære ned på, hvis budgettet ikke holder. De fleste af os har også ekstra udgifter i løbet af året, som der bør tages højde for i budgettet. Her tænker vi blandt andet på fødselsdagsgaver, julegaver og eventuelle arrangementer.

Spar op til det uforudsete

Vi kender alle sammen situationen, hvor bilen skal på værksted, tænderne skal fikses eller noget andet uforudset kommer bag på os og ikke mindst vores økonomiske situation. Derfor bør du altid i dit budget spare op til uforudsete udgifter.

Hvis de uforudsete udgifter overstiger det du har stående på en opsparing, eller det der er sat af til i budgettet, kan du være nødsaget til at låne penge til at betale regningerne. Skulle det mod forventning ske, så sørg altid for at undersøge markedet. Du kan nemlig spare mange penge at indhente tilbud flere steder, og ikke bare tage det første og bedste. Hos Lendme har vi gjort det nemt for dig. Med kun én låneansøgning modtager tilbud fra flere banker, som du nemt og overskueligt kan sammenligne. Så vi sparer dig for at skulle lave en ansøgning hos hver bank.

Hvis alt flasker sig, og du ikke bliver ramt af uforudsete udgifter, har du blot ekstra på kontoen, som du eksempelvis kan bruge til fornøjelser, eller hvis du har lån, vælge at afdrage ekstraordinært på lånet.