LendMe indgår sponsoraftale med Copenhagen Fintech

I juni 2019 satte LendMe sin underskrift på en 3 årig sponsoraftale med Copenhagen Fintech, som blandt andet var stedet, hvor LendMe startede.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 2 minutter

November 2016 var året og måneden, hvor LendMe for første gang satte sine fødder i kontorfællesskabet i Copenhagen Fintech Lab. Det var nemlig her rejsen begyndte, og LendMe var faktisk en af de første virksomheder til at benytte kontorfællesskabet.

Siden da er der løbet meget vand gennem åen, og i juni 2018 voksede LendMe ud af lab’et og gjorde plads til nye innovative fintech startup virksomheder.

Men selvom LendMe har forladt lab’et ønsker vi stadig at være stærk linket til det fantastiske økosystem, som Copenhagen Fintech har skabt. For at kunne bevare den stærke tilknytning og samtidigt give tilbage til det økosystem, som i sin tid hjalp LendMe godt vej, har vi valgt at tegne et 3 årigt sponsorat.

image

Ifølge de tre stiftere Frederik Murmann, Christoffer Nylandsted og Peter Grunnet Wang betyder det meget, at kunne give igen.

“Da vores rejse med LendMe startede, hjalp Copenhagen Fintech og hele økosystemet os med at åbne en masse døre og skabe kontakter, som gør, at vi i dag er, hvor vi er. Derfor betyder det meget for os at kunne give tilbage, så andre håbefulde startups kan få samme mulighed”, udtaler de alle tre sig.

Ud over sponsoratet blev LendMe’s CEO og medstifter Frederik Murmann også valgt ind i Copenhagen Fintechs bestyrelse, hvor han sammen med resten af bestyrelsen og hele teamet bag Copenhagen Fintech skal sikre den fortsatte succes, som allerede er skabt.

“Jeg er rigtig glad for at blive valgt ind i bestyrelsen for Copenhagen Fintech, og jeg er glad for at der var opbakning omkring mine ønsker for Copenhagen Fintechs fremtid”, fortæller Frederik Murmann.

Et af Frederiks ønsker for Conpenhagen Fintechs fremtid er blandt andet, at organisationen i højere grad også skal favne og hjælpe de fintech’s som er vokset forbi det tidlige start-up stadie og blevet mere etableret.

“Med LendMe er vi gået fra at være en helt ny start-up til idag at være et etableret fintech selskab, der samarbejder med 16 banker og har 13 ansatte. Det er en rejse, hvor jeg har lært utrolig meget, som jeg gerne vil bidrage med for at hjælpe andre selskaber på samme rejse”, slutter Frederik Murmann.

Derudover er bestyrelsesposten også med til at skabe et endnu tættere bånd til hele fintech økosystemet.