Hvad er forskellen på online banker og kviklånsselskaber

I disse dage er der blandt medier og politikere stor fokus på kviklån og selskaberne, som står bag. I marts 2019 valgte Forbrugerombudsmanden også at politianmelde seks kviklånsselskaber på grund af vildledende priser og vilkår.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 5 minutter

Kviklånsselskaberne i Danmark har været rigtig gode til at markedsføre sig. Faktisk har de været så gode, at rigtig mange desværre forbinder alle online lån med kviklån. Dette er heldigvis langt fra sandheden. Der findes nemlig mange veletablerede online banker, som tilbyder konkurrencedygtige lån og med fair vilkår på lige fod med de traditionelle banker.

Derfor vil vi gerne i dette indlæg gøre op med myten og forklare, hvad forskellen er på kviklån, og de lån som de rigtige online banker tilbyder.

Fællesnævneren for kviklån er, at lånebeløbene sjældent kommer meget over 15.000 kr, og at løbetiden på lånet er kort - ofte under tre måneder. Derudover er renteniveauet og ÅOP’en, som står for årlig omkostninger i procent, også meget høj sammenlignet med de banklån, som mange af online bankerne tilbyder.

Dette skyldes blandt andet, at et kortfristet lån kun er tiltænkt at låne i max tre måneder. Derfor fremstår renten meget højere, hvis der henvises til ÅOP.

Kviklån giver ud fra navnet et fejlagtigt billede af, at du som låntager får udbetalt pengene meget hurtigere sammenlignet med eksempelvis online bankerne.

Men faktisk relaterer navnet sig ikke til, hvor hurtigt du får pengene, men i stedet, at løbetiden på lånet er kort. Det vil sige, at lånet skal betales hurtigt tilbage.

Denne type låneprodukt stammer blandt andet fra England, hvor det går under betegnelsen “payday” lån. Det bliver nemlig i høj grad brugt til at dække et underskud på kontoen sidst på måneden, som så betales tilbage så snart, der er gået løn ind igen.

Ansøg om lån
Udfyld kun én låneansøgning og modtag lånetilbud fra flere banker. Helt gratis og uforpligtende

Der findes en række forskellige online banker i Danmark. På samme måde som de traditionelle banker, tilbyder de også banklån. Du kan blandt andet benytte dig af online banklån, hvis du ønsker at låne penge til bil, renovering af boligen eller måske til drømmerejsen.

Mange tror dog lidt fejlagtigt, at de altid får den bedste rente nede i deres egen bank. Men det er langt fra altid sandheden. Mange af online bankerne er nemlig meget konkurrencedygtige, når det kommer til renter og gebyrer. Derfor er det vigtigt, at du også inkluderer online bankerne, når du indhenter flere lånetilbud.

dame i sofa

Online bankerne i Danmark er underlagt de samme regler og retningslinjer som de traditionelle banker. Derudover foretager de også en grundig kreditværdighedsvurdering af ansøgeren for at sikre, at personen har luft nok i økonomien til at afdrage på et lån. Her kigger de blandt andet på ansøgerens indtægt, udgifter og eventuel gæld. Hvis de vurderer, at ansøgerens økonomi ikke kan bære et lån, så bliver han eller hun afvist.

En af fordelene ved online bankerne er, at du slipper for at skulle booke tid hos din rådgiver og efterfølgende en tur ned i banken. Du udfylder din låneansøgning online, når og hvor det passer dig. I de fleste tilfælde får du også hurtig svar på, hvorvidt banken ønsker at tilbyde dig et lån.

Uanset hvad du skal låne penge til, skal du altid sørge for at undersøge markedet. Der kan nemlig være rigtig mange penge at spare. Derfor anbefaler vi dig, at du både indhenter tilbud fra traditionelle banker og online banker.

Når du skal undersøge markedet, er det vigtigt, at du laver en ansøgning og ikke lader dig lokke af billige fra-renter, som bliver vist på diverse hjemmesider. Den endelige rente og pris for lånet, får du først, når banken har foretaget en kreditvurdering af dig.

Hvis bankerne ikke ønsker at tilbyde dig et lån, skyldes det med stor sandsynlighed, at de har vurderet, at du ikke har luft nok i økonomien til at kunne optage et lån. Selvom du måske vil kunne få tilbudt et kviklån, så bør du genoverveje, hvorvidt det er den rigtige vej at gå. I sidste ende afviser bankerne dig blot for at beskytte dig, så du ikke ender med dyr gæld, som du ikke kan betale tilbage.

Hvis du har flere dyre kviklån, bør du undersøge mulighederne for at få dem samlet i ét samlet lån hos en bank. Ud over at du kun skal betale af til en långiver, så sparer du i mange tilfælde også en del penge. Du opnår typisk en bedre rente samtidigt med, at du slipper for at skulle betale diverse gebyrer til flere kreditorer.

Nedenfor kan du se et konkret eksempel på et par, som søgte om samlelån via Lendme. Som det ses af tallene endte de med at spare rigtig mange penge.

Anders og Line havde samlet en gæld på 185.000 kr fordelt på flere kreditorer og med en gennemsnitlig ÅOP på 20%. Løbetiden var 10 år. Såfremt de havde fortsat med samme ÅOP, ville de samlet set skulle betale ca. 400.000 kr. tilbage.

De valgte at lave en ansøgning på 185.000 kr. over 10 år via Lendme, hvor de modtag tilbud fra flere banker. De accepterede et lån med en årlig omkostning i procent (ÅOP) på 7,95%, hvilket betyder, at de samlet ender med at skulle betale ca. 260.000 kr. Det vil altså sige, at de ender med at spare omkring 140.000 kr ved at samle flere dyre små lån via Lendme.

Det at skulle indhente og sammenligne personlige lånetilbud fra flere banker, kan hurtigt blive en tidskrævende og besværlig proces, idet du skal udfylde en ansøgning hos hver enkelt bank. Samtidigt er det for mange også svært at gennemskue, hvilket tilbud, der egentlig er det bedste.

Hos Lendme mener vi, at alle har ret til fuld gennemsigtighed og overblik i et komplekst lånemarked. Derfor har du med blot en enkelt ansøgning mulighed for at modtage personlige lånetilbud fra flere anerkendte banker. Det giver dig overblik og ro i maven til at kunne træffe den bedste beslutning.

Hos Lendme samarbejder vi både med traditionelle banker og online banker. Vi har bevidst valgt ikke at samarbejde med kviklånsselskaber, da vi ikke ønsker at støtte op omkring deres forretningsmodeller.

Hvad enten du ønsker at samle dine dyre kviklån i et samlelån, vil tjekke renten på dit nuværende lån, eller ønsker at optage et nyt lån, så hjælper Lendme dig.

Ansøg om lån
Udfyld kun én låneansøgning og modtag lånetilbud fra flere banker. Helt gratis og uforpligtende