Hvorfor kan jeg kun acceptere et lånetilbud?

Mange af Lendmes kunder modtager flere tilbud fra forskellige banker, når de ansøger om lån, og så kan det være fristende at takke ja til flere lån - desværre kan det ikke lade sig gøre, og det er der en rigtig god grund til. Læs med her og find ud af hvorfor.

Afspil Video

Martin Trasmundi

Flere lånetilbud

Når du ansøger om lån gennem Lendme, sender vi din ansøgning ud til alle de banker, vi samarbejder med. Det betyder, at det ikke kun er én bank men flere, som vurderer din ansøgning og tager stilling til, om de kan tilbyde dig et lån.

I mange tilfælde betyder det, at man som ansøger modtager flere lånetilbud, fordi flere af vores banker ønsker at tilbyde et lån ud fra oplysninger i ansøgningen.

Selvom man måske kun har ansøgt om 20.000 kr. kan det være fristende at låne 40.000 kr. eller 60.000 kr., når man pludselig har fået lånetilbud fra to, tre eller fire banker.

# Når man accepterer et lånetilbud

Når en ansøger takker ja til et tilbud om lån fra Lendme, lukker vi ansøgningen, så vi dels ikke indhenter nye tilbud til dig og dels afslår eventuelle øvrige lånetilbud. Rent teknisk er det altså ikke muligt at acceptere mere end ét lån.

Grunden til, at man kun kan takke ja til ét lånetilbud, er, at lånetilbud altid gives på baggrund af en kreditvurdering. Kreditvurdering er en vurdering af ansøgerens aktuelle økonomiske situation, dvs. hvor meget personen tjener, forbruger og skylder netop nu.

Læs mere om, hvad en kreditvurdering er her.

Når man takker ja, til et lån ændrer ens økonomiske situation sig, fordi man nu skylder penge og skal betale renter og afdrag. Det vil banken gerne have mulighed for at tage i betragtning inden de tilbyder ansøgeren et nyt lån. Derfor er reglen ét lån pr. ansøgning.

# Mere end ét lån

Når man har takket ja til et lån, går der en periode på 30 dage, hvor man ikke kan ansøge om lån igen. 30-dagesperioden skal sikre, at lånet kan nå at blive registreret, så bankerne kan foretage en ny kreditvurdering og få alle relevante oplysninger med.

Samtidig giver 30-dagesperioden ansøgeren mulighed for at bevise at hun/han kan betale ydelsen og overskue sin økonomiske situation.

Sammenligning er godt

Lendme giver dig mulighed for at sammenligne lånetilbud fra flere banker, inden du takker ja til et lån. Du kan gratis og uforpligtende udfylde en ansøgning og se, dine muligheder for lån.

Ansøg om lån Udfyld kun én ansøgning og modtag tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende. Ansøg nu