Sådan skaber du overblik i din privatøkonomi

Hvis du til daglig ikke føler, at pengene slår til, kan det påvirke din trivsel. Det er aldrig sjovt at skulle bekymre sig om sin privatøkonomi. Derfor hjælper vi dig her med, hvordan du skaber overblik i din privatøkonomi, og hvordan du kan spare penge på dine udgifter, forbrug og eventuelle lån.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 3 minutter

Det er faktisk de færreste, der er klar over, hvor mange penge, der kan være at spare på eksisterende lån. Noget så simpelt som et rentetjek, kan gøre en stor forskel.

Lav et rentetjek
Udfyld kun én ansøgning og modtag tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at i 2018 havde 9 % meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og at 23 % af disse havde lav tilfredshed i livet grundet dårlig økonomi.

Derudover viser undersøgelsen, at hver fjerde dansker ikke vil have mulighed for at betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne penge. En uforudset udgift kunne f.eks. være en tandlægeregning eller reparation af bil eller ting i hjemmet.

Det bedste du kan gøre for at skabe et overblik over din privatøkonomi, er at lave et budget. På den måde får du styr på din indtægt, dine udgifter og eventuel gæld

Ved at lave et budget og tjekke din konto ofte, får du bedre styr på, hvad du egentlig bruger penge på. Det vil også give dig en bedre fornemmelse af, om dit forbrug egentlig stemmer overens med din indtægt og dit budget.

Hvis du kan se på din konto, at du er tæt på at overskride dit rådighedsbeløb for måneden, bliver det også nemmere for dig selv at holde igen med forbrugsudgifterne.

Du tænker nok ikke over, at der faktisk kan være penge at spare i nogle af dine faste udgifter. Dog bør du prøve at se, om du kan rydde op i nogle af de faste regninger, der popper ind på din betalingsservice hver måned, men som ikke er fuldstændig nødvendige.

Det kan f.eks. være forskellige streamingtjenester eller ubrugte abonnementer på eksempelvis fitness, blade, aviser m.m. Selvom det måske kun bliver en besparelse på et par hundrede kroner om måneden, er det værd at spare på.

Du bør også kigge på, hvorvidt du kan spare penge på dine forbrugsudgifter. Du bør f.eks. spare på restaurantbesøg, byture osv. og holde nogle hyggeaftener derhjemme i stedet, hvis du virkelig har brug for at spare penge.

Dermed ikke sagt, at du aldrig skal tage ud med vennerne, for det skal der også være plads til. Dog vil de fleste af os nok blive overrasket, hvis vi regner ud, hvor mange penge vi faktisk bruger på rent forbrug hver måned.

To personer der står i kø på en cafe
De fleste af os vil nok blive overrasket, hvis vi regner ud, hvor mange penge vi faktisk bruger på rent forbrug hver måned. Derfor er det en god ide, at kigge på forbrugsposterne, når du vil spare penge.

Hvis du har flere lån forskellige steder, kan du med fordel ansøge om ét samlelån. Et samlelån er, når du vælger at samle flere dyre lån hos en enkelt bank.

Når du samler din gæld, får du typisk en lavere rente og slipper for at betale gebyrer til flere kreditorer. Ud over at du sparer penge, giver det dig også et bedre overblik over din gæld og privatøkonomi, idet du kun skal holde styr på én bank.

Uanset om du leder efter et nyt lån med en lav rente, eller du blot ønsker at samle flere lån ét sted, så kan LendMe hjælpe dig.

Vi er en uafhængig platform, der kæmper for gennemsigtighed på det danske lånemarked. Vi mener nemlig, at alle har ret til fuld gennemsigtighed i et komplekst lånemarked.

Vi indhenter og sammenligner personlige lånetilbud fra flere anerkendte banker. Du skal blot udfylde en enkelt låneansøgning, og så hjælper vi dig med at få det nødvendige overblik. Herefter vælger du selv det bedste lånetilbud med ro i maven.

Ansøg om samlelån
Udfyld kun én ansøgning og modtag tilbud fra flere banker. Gratis og uforpligtende

Kilder

- Danmarks Statistik