Ansøg om lån her

Sådan undgår du negative renter

Flere af Danmarks største banker som Jyske Bank og Danske Bank har sænket grænsen for, hvornår du betaler negative renter for at have penge stående på kontoen. Hvilken betydning har det for dig? Og hvad skal du gøre at undgå det? Vi giver dig gode råd til, hvordan du blandet andet får din opsparing til at vokse i 2023.

Sidst opdateret: 3. maj 2024 | Læsetid: 6 minutter

Forrige år startede store banker som Jyske Bank og Spar Nord med at indføre negative renter på indlån, hvis du som kunde har henholdsvis 250.000 kroner og 100.000 kroner stående hos dem.

Indførelsen af beløbsgrænsen sker, fordi bankerne taber penge ved, at deres kunder har for mange penge stående.

Den ordførende direktør for Jyske Bank, Anders Dam, var sidste år ude og sige, at de tabte 6.000 kroner om året, hvis en kunde havde 750.000 kroner på kontoen.

Det er en udvikling, som mange andre banker i Danmark har fulgt tæt. Derfor har langt de flest banker sænket deres grænser for, hvornår du som kunde betaler negative renter.

Negativ rente betyder kort og godt, at du skal betale for at have penge stående i banken.

Bankerne trækker derfor et et beløb, der typisk gebyr på mellem -0.5% og -0.75%, hvis du har mere stående på dine samlede konti end bankens maksimale beløbsgrænse.

Grænsen er forskellig fra bank til bank, men mange danske banker har en maksimal beløbsgrænse på 100.000 kroner, hvorefter du skal betale negativ rente.

Se vores oversigt længere nede, hvor du finder din banks beløbsgrænse.

De fleste banker har de seneste år indført negativ rente for at stimulere den økonomiske vækst i Danmark.

Danske banker har haft negative renter siden starten af 10'erne, men det er først de senere år, at regningen er landet i din og andre bankkunders postkasser.

En negativ rente betyder, at din opsparing løbende bliver mindre og mindre værd.

Den typiske rentesats er mellem -0,5% og -0,75%. Langt de fleste banker har en rentesats på -0,6%.

Det resulterer helt konkret i, at hvis der står 150.000 kroner på din konto, og beløbsgrænsen for en rente på -0,6% er på 100.000 kroner, betaler du 300 kroner i renteudgift før skat det år.

Det fortsætter så, indtil du har mindre end 100.000 kroner stående.

Med andre ord æder de negative renter langsomt din opsparing op.

Hvis du er træt af at se dine penge forsvinde, kan du prøve TaxHelper, der hjælper dig med at få flere penge tilbage i skat ved at tjekke alle dine fradrag for dig automatisk.

Langt størstedelen af de danske banker har indført negative renter. Et udpluk af de største banker og deres grænser er:

  • Danske Bank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,7%.
  • Jyske Bank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,7%.
  • Arbejdernes Landsbank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,5%.
  • Spar Nord: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,6%.
  • Sydbank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,6%.
  • Nykredit: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,6%.
  • Handelsbanken: På beløb over 250.000 kroner er der en rente på -0,6%.
  • Ringkjøbing Landbobank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,6%.
  • Nordjyske Bank: På beløb over 100.000 kroner er der en rente på -0,6%.

Største ændring står Danske Bank for, hvor du i 2020 kunne have 1.500.000 kroner stående, før du betalte negative renter, til i dag, hvor du kun kan have 100.000 kroner stående.

Lige nu er den typiske grænse mellem 100.000 og 250.000 kroner, men eksperter spår, at grænsen bliver lavere i fremtiden.

Der findes nogle banker, som stadig tilbyder en positiv rente eller en nulrente på indlån. Eksempler på det er:

  • Lunar: De tilbyder en positiv rente på 0,5%, hvis du har mindre end 50.000 kroner stående. De trækker først negative renter fra 250.000 kroner
  • Bank Norwegian: Tilbyder en nulrente, men de har midlertidigt lukket for oprettelse
  • Santander Consumer Bank: Har midlertidigt lukket for oprettelse af nye konti
  • Ikano Bank: Tilbyder en rente på mellem 0,05-0,25%. De har midlertidigt lukket for nye oprettelser
  • Stadil Sparekasse: Tilbyder mellem 0-0,01% på indlån
  • Facit Bank: Tilbyder en nulrente med en binding på 36 måneder

En løsning er derfor at oprette en opsparingskonto hos en af dem.

Deres renter varierer mellem 0% og 1% afhængigt af, hvor lang tid du binder dine penge hos dem.

Her skal du huske at holde dig inden for indskydergarantien på 745.000 kroner, så du er sikker på at få dine penge igen, hvis banken går konkurs.

Ikano Bank og Santander Consumer Bank er to ud af de 16 banker, som gennemgår din ansøgning om et lån, hvis du udfylder en ansøgning om et forbrugslån eller samlelån hos os.

Du har flere muligheder, som både er mere eller mindre sikre, hvis du ikke vil betale negative renter hos din bank.

Det er din beslutning, og det afhænger af, hvor risikovillig du er.

Det er dog helt sikkert, at du garanteret mister penge, hvis du lader dem stå på en konto med minusrente.

1. Brug dine penge på udskudte projekter

En oplagt mulighed er at benytte pengene til et projekt eller køb, som du længe har haft i kikkerten.

Det kan være, at du længe har villet købe et sommerhus eller renovere egen bolig.

Der er her god værdi at hente, hvis du for eksempel investerer i at energirenovere din bolig.

På den måde sparer du penge på varmeregningen, får et markant bedre indeklima, og du forlænger levetiden på din bolig.

Her står vi altid klar til at hjælpe, hvis beløbet over bankens grænse ikke helt er nok til drømmen.

Her kan du også tænke over at købe ting, der har potentiale til at stige i værdi. Det kan være kunst, specielle vine, antikke møbler, ure og meget andet.

Det handler bare om at finde den indre krejler frem, så du køber billigt og sælger dyrt.

Hvornår har du sidst tjekket dine fradrag? Vi samarbejder med TaxHelper, der på 15 minutter finder alle dine fradrag og hjælper dig med at få dine penge tilbage.

2. Langsigtet investering i aktier

Hvis du gerne vil have pengene til at vokse uden at betale minusrente, så er det en god idé at investere pengene.

Vælg et beløb, så du holder dig under din banks grænse og ikke bliver ramt af den negative rente, men så du stadig har penge til udgifter på den kortere bane.

Der følger altid en risiko med ved at investere, så derfor er det vigtigt, at du vurderer din risikovillighed, inden du begynder at investere i aktier.

Det er også vigtigt, at du beslutter dig for, hvor meget tid du har lyst til at bruge på aktieinvestering.

Du bør også holde øje med de forskellige omkostninger, der knytter sig til aktiehandel, som køb og salg af værdipapirer (kurtage) og administrationsgebyrer.

På den måde får du nemlig et bedre afkast.

3. Afvikl din gæld hurtigere

Hvis du har gæld i form af et boliglån, billån eller realkreditlån, er det også en god mulighed for at få nedbragt den, så dine samlede omkostninger for lånet bliver mindre.

Derfor er det en god idé at tjekke, om du betaler for meget for dine lån.

Vi sørger for, at du utroligt nemt kan tjekke, om du har den laveste rente.

Her er det dog meget vigtigt, at du ved, hvornår du ønsker at bruge pengene.

Hvis du regner med at bruge pengene over beløbsgrænsen inden for et par år, er det nok ikke afdragene på dit realkreditlån, du skal hæve.

Det er nemlig forbundet med omkostninger at mindske afdragene igen.

En anden metode er, at tjekke om du har fået penge tilbage fra skat i form af fradrag.

Vi samarbejder med TaxHelper, der på 15 minutter løber din skattemappe igennem for dig, og fortæller dig, hvis du har penge til gode.

4. Overfør penge til din pensionsopsparing

Du har også muligheden for at sætte pengene ind på din pensionsordning, så de giver dig fradrag på din personlige indkomst.

Den vej igennem udnytter du også rentes rente effekten, som bliver mere effektfuld år for år.

Du skal være opmærksom på, at størrelsen på fradraget afhænger af din alder.

I 2021 er grænsen 5.400 kroner om året, som du med din fradragsret kan indbetale til din pension, hvis du har mere end fem år til din folkepensionsalder. Har du mindre end fem år, kan du indbetale 52.400 kroner om året.

Du skal også være opmærksom på, at flere pensionsopsparinger bliver ramt af negative renter på et lavere beløb end dine indlån.

Så det er en god idé at tjekke, ved hvilket beløb din bank kræver minusrenter.

Hvis du derimod ikke har din pensionsordning i en bank, påvirker de negative renter først din opsparing, når den bliver overført til banken.

FAQ
A: En negativ rente betyder, at du får penge, når du låner. Men det betyder også, at du skal betale penge for at have dem stående i banken.
A: Online banker som Facit Bank, Ikano Bank, Santander Consumer Bank og Bank Norwegian tilbyder stadig en positiv rente på indlån. Hvis du opretter en konto hos en af dem, skal du holde dig indenfor 745.000 kr., så du får dine penge igen, hvis banken går konkurs.
A: Du betaler en negativ rente, fordi bankerne taber penge ved, at deres kunder har for mange stående. Bankerne skal nemlig betale Nationalbanken for at have dine penge stående.