Hvis du vil have et overblik over din privatøkonomi, er en af de vigtigste indikationer dit rådighedsbeløb. Vi forklarer dig her, hvordan du får styr på det.
Når du danner dig et overblik over din privatøkonomi, er et af de første områder, som dine øjne bør rettes mod, dit rådighedsbeløb.
Beløbet spiller flere vigtige roller, da det viser, hvor mange udgifter over indtægter du har, hvor meget du kan spare op, og det er også essentielt, hvis du ønsker at låne penge.
Du bør også undersøge, om du har penge til gode fra skat. Mange danskere får ikke noteret alle deres fradrag, hvilket betyder, at de går glip af egne penge.
Vi hjælper dig her med at forstå, hvad det dækker over, hvilket minimumsbeløb Finanstilsynet anbefaler, hvordan du beregner det og hvordan du kan øge det.
Dit rådighedsbeløb er det månedlige beløb, du har tilbage af din udbetalte løn, når dine faste udgifter er betalt. De faste udgifter dækker over udgifter, som du betaler fast hver måned eller hvert kvartal, og kan være husleje, afbetaling af gæld, el- og varmeregninger, forsikringer og så videre.
Det er med andre ord det beløb, som du lever for hver måned, og bruger til at betale dine variable udgifter. Det er meget vigtigt at have styr på sit rådighedsbeløb, da det tydeligt viser, hvordan ens privatøkonomi ser ud.
Rådighedsbeløbet dækker dit forbrug. Det drejer sig typisk om disse udgifter:
Her er det især vigtigt, at du lægger mærke til, at dine uforudsete udgifter og din opsparing også skal omfattes af beløbet. Derfor er det et godt råd, at du beslutter dig for, hvor stor en del af din løn der skal gå til disse poster.
Det anbefalede rådighedsbeløb varierer alt efter en række kriterier, heriblandt hvor du bor, hvor gammel du er, og hvor mange personer der er i husstanden.
For eksempel er der flere banker, der anbefaler, at du har et højere rådighedsbeløb, hvis du bor i en af de større byer i Danmark. Det skyldes, at dine udgifter til bolig og prisniveauet generelt er højere end i andre dele af Danmark.
Det vigtigste værktøj er din egen vurdering af, hvor meget du kan leve for hver måned. Her bør du sætte et realistisk beløb, så din økonomi ikke kommer under et for stort pres.
Der findes nogle anbefalede beløb, som du kan bruge som en guideline til at få et overblik over din økonomi. Det er dog væsentligt at pointere, at det er anbefalinger, og kravene kan derfor variere for eksempel fra banker, hvis du ønsker at optage et lån.
Finanstilsynet fører tilsyn med bankerne, og de har en vejledning for, hvad dit månedlige rådighedsbeløb bør være, alt efter om du er enlig eller samlevende med eller uden børn.
Hvis du bor for dig selv, anbefaler Finanstilsynet, at dit rådighedsbeløb er:
Når du bor selv, er du alene om at betale de faste udgifter som husleje, gæld, forsikringer, el- og varmeregninger osv. Derudover er det oftest også dyrere at købe ind til mad pr. person, da du typisk ikke køber ind i større mængder og dermed ikke opnår samme rabatter.
Som studerende kan du være undtaget af denne anbefaling, da der er flere studerende, der har under 5.000 kroner til sig selv, efter at de har betalt samtlige af deres faste udgifter.
Det anbefalede rådighedsbeløb for samlevende uden børn er:
Når I er to personer, deler I typisk flere af udgifterne, og derfor vurderer Finanstilsynet, at samlevende kan leve for mindre pr. person om måneden, end en enlig kan. Udover at I er flere til at dele de faste udgifter, så bliver nogle af de variable udgifter også billigere pr. person som for eksempel mad, da I kan opnå mængderabatter.
Ifølge Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed koster ét barn samlet mellem 1.300.000 og 1.400.000 kroner fra fødsel til deres attende leveår. Finanstilsynet anbefaler derfor følgende beløb pr. barn:
Rådighedsbeløbet for børnefamilier dækker over udgifter til mad, tøj, personlig pleje og en lang række andre områder. Derudover er der udgifter til institution og eventuel børneopsparing, men de bør regnes som en del af de faste udgifter, og dermed skal rådighedsbeløbet ikke bruges på dette.
Hvis du er pensionist, er Finanstilsynets anbefalinger de samme, alt afhængigt af om du er enlig eller samlevende. En enlig pensionist anbefales derfor at have et rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kroner, og samlevende pensionister anbefales at have 8.500-10.000 kroner.
Kravene fra banker kan dog være skærpet, hvis du vil låne penge. Det skyldes, at bankerne vurderer dig ud fra flere kriterier end dit rådighedsbeløb, og de tager stilling til det ønskede beløb og løbetiden.
Det er forholdsvist nemt for dig, hvis du ønsker at udregne dit rådighedsbeløb. Du starter med at danne dig et overblik over dine indtægter, hvor du tager udgangspunkt i din udbetalte løn pr. måned.
Når du har det tal, tager du et kig på dine faste udgifter. Der er en lang række i en dansk husholdning, så tungen skal lige holdes i munden, når de gennemgås, men de dækker typisk udgifter til: bolig, afbetaling af gæld, vand, el, transport, institution, forsikringer, A-kasse, medlemskaber og abonnementer på TV, telefon osv.
Da nogle udgifter afregnes pr. kvartal, kan det være en idé at samle din udbetalte løn for året og alle dine faste udgifter for et år. Så trækker du dine faste udgifter fra den udbetalte løn og dividerer med antallet af måneder.
Vi anbefaler også, at du bruger et budgetskema, som du vil kunne finde gennem din netbank. Her kan du let og overskueligt danne dig et overblik over de forskellige poster, og skemaet laver udregningen for dig.
Der er flere metoder til, hvordan du øger dit rådighedsbeløb. Det mest oplagte er at gennemgå alle dine faste udgifter og lede efter billigere alternativer på nogle områder eller helt at opsige abonnementer og medlemskaber, som du ikke bruger.
Her kan det især være en god idé at tjekke op på, om du betaler for meget for dine lån. Vi står klar til at hjælpe dig med enten et rentetjek eller et samlelån.
Hvis du for eksempel har flere små lån hos forskellige banker, kan et samlelån spare dig for at betale de samme gebyrer flere steder. Du giver også bankerne muligheden for at tilbyde dig en bedre rente. Vi foretog en undersøgelse for 2020, hvor over halvdelen af de adspurgte svarede, at de sparede mellem 1.000 og 3.000 kroner om måneden ved at samle deres lån gennem os.
Mange danskere udnytter ikke deres skattefradrag. Og det er synd, fordi det betyder, at du går glip af en del af dine egne penge.
Penge, der kunne øge dit rådighedsbeløb.
Vi danskere har omkring 11 milliarder kroner om året i ubenyttet skattefradrag.
Du kan tjekke, om du mangler at få penge tilbage fra skat igennem de seneste tre år via TaxHelper.
De har i samarbejde med et stort revisionshus udviklet en algoritme, der kan tjekke dine fradrag automatisk for at se, om du mangler at få penge tilbage.
Det tager 15 minutter, hvorefter du får svar på, om du har penge til gode.
