Hvornår skal du vælge et rentefrit lån?

Rentefrie lån er ikke ligeså efterspurgte, som de var for et par år tilbage, men man kan stadig møde dem på nettet eller hos detailforhandlere. Her får du svar på, hvornår, og om, du skal vælge et rentefrit lån.

Sidst opdateret: 3. maj 2024 | Læsetid: 2 minutter

Flere långivere kalder rentefrie lån for gratis lån eller de billigste forbrugslån på markedet.

Derfor kan man fristes til at tro, at rentefrie lån er ekstremt attraktive at få fat i, fordi man slipper for at betale rente og renters rente til långiver.

Og selvom det nok er de færreste, der reelt tror, at det er muligt at låne penge ‘gratis’, så er der mange, der tror, at et rentefrit lån er billigere end et lån med rente.

Et rentefrit lån er nogle gange billigere

Hvis du eksempelvis skal købe en sofa eller et tv, kan du nogle gange opleve at blive tilbudt rentefri afbetaling.

Det er typisk her, at du skal være opmærksom.

Nogle forhandlere tilbyder rent faktisk rentefri betaling, så du blot skal betale det lånte beløb tilbage - plus oprettelse af lånet.

Det gør de, fordi de ved, at hvis det ikke er muligt at låne dig penge til køb af en vare, så køber du den ikke.

Du finder den slags rentefrie lån, når du eksempelvis skal købe større møbler eller elektronik.

Firmaet tjener altså ikke nogle penge på at give dig et lån, men i stedet ved at du pludselig får råd til at købe deres varer.

Selvom der er delte meninger omkring at købe på afbetaling, kan det nogle gange give mening, hvis du kan finde et rentefrit lån.

Som tidligere nævnt findes der stadig långivere, der gerne vil tilbyde dig et rentefrit lån.

Det er dog ikke altid en god ide at vælge et rentefrit lån hos långivere, der ikke sælger en vare udover selve lånet.

Det skyldes, at lånet vil koste penge i form af gebyrer i stedet og typisk vil løbetiden på den slags lån være korte. Ofte 30 til 90 dage.

Problemet med denne type lån, ofte kaldet kviklån eller sms lån, er, at det kan være svært at gennemskue, om det er billigere eller dyrere end at tage et almindeligt forbrugslån.

Du kan læse mere om forskellen på forbrugslån og kviklån her.

Relevante artikler

FAQ
A: Et rentefrit lån betyder, at du ikke skal betale nogen rente på lånet.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er billigere end et lån med rente.

Du kan læse mere om rentefrit lån her.

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ