Inflation fylder mere og mere i nyhedsstrømmen, og hvis du undrer dig over, hvad det konkret betyder for din økonomi, får du svaret her.
Vi har i løbet af 2022 set nogle af de største prisstigninger på forbrugsvare og energi siden 80’erne.
Kraftigt stigende inflation kan mærkes på pengepungen, og måske er du nysgerrig på, hvad inflation egentlig er, hvorfor priser stiger, som de gør nu og hvad du kan forvente i nærmeste fremtid.
Det giver vi dig svar på i denne artikel, hvor du bliver klogere på inflation, og hvad det betyder for dig og din økonomi.
Inflation er et såkaldt makroøkonomisk begreb, der siger noget om prisændringer på en lang række produkter og serviceydelser over tid.
Priserne på forbrugsvare som kød eller frugt ændrer sig konstant, da mange varer ofte er på tilbud eller er sæsonbetonet. Men når man kigger på inflation, kigger man på prisstigningerne over flere år.
Og når man regner på inflationen, vægter man varer, som vi allesammen køber (energi) højere, end vare som færre bruger deres penge på (frimærker).
Store ændringer i inflationen er derfor et udtryk for prisændringer i produkter og serviceydelser, som vi alle køber.
Man kan med andre ord sige, at stigning i inflation betyder, at dine penge bliver mindre værd. Og stiger inflationen eksempelvis med 10% i dag, er dine 100 kroner kun 90 kroner værd sammenlignet med i går.
Man regner inflationen ud fra ændringer i prisen på en lang række forskellige produkter. Populære produkter vægter samtidigt højere i udregningen.
Helt lavpraktisk foregår det ved, at man eksempelvis sammenligner prisen på et rudbrød hver måned med prisen året før. Herefter finder man ud af, om prisen er steget eller faldet.
Den proces gentager man så med en masse forskellige produkter og serviceydelser, hvorefter man regner den generelle prisændring sammen.
Man kigger derfor på en masse forskellige ting, når man beregner inflationen.
Dette kaldes også for et forbrugerprisindeks, og bliver i Danmark udarbejdet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i 25.000 forskellige priser.
I løbet af de sidste 100 år har inflationen i Danmark i gennemsnit været på 3.7, hvilket er et forholdsvis stabilt niveau med tanke på at verdenskrig, oliekrisen og flere finansielle kriser har været en del af billedet.
Endnu mere stabilt ser det ud, når man kigger på de sidste 20 år, hvor inflationen har ligget på 1.7 om året i gennemsnit.
Der er findes forskellige holdninger til, hvor høj inflationen bør være.
I Danmark sigter Nationalbanken efter at ramme en årlig inflation mellem 1-2% for at sikre profitable virksomheder, men uden for store prisstigninger for forbrugeren.
Det skyldes blandt andet, at vi har en fastkurspolitik overfor euro’en, hvor Den Europæiske Centralbank har et mål om at sikre en årlig inflation på 2% i eurozonen.
For at vækste økonomien er det vigtigt at stimulere forbruget, og stiger priserne for meget og for hurtigt, vælger folk at spare op i stedet for at bruge deres penge.
Det sænker efterspørgslen, som hæmmer den økonomiske vækst.
En for høj eller volatil inflation er omvendt negativ, da det betyder store prisstigninger på dagligdagsvarer. Til gengæld er det en fordel for låntagerne, da deres gæld dermed vil blive mindre værd.
Inflationen bliver påvirket af udbud og efterspørgsel, men hvis vi prøver at forstå, hvordan den stiger, er der grundlæggende tre årsager, der forårsager inflation.
Årsagen til inflation i 2021 og 2022 skal findes i den globale samhandel, hvor stigende energipriser ikke bare har påvirket de private forbrugere, men også produktionen af varer.
I Danmark er vi ikke selvforsynende med energi, og derfor importerer vi omkring 43% af vores energi fra udlandet. Når prisen på energi stiger, går det dermed udover både private og erhverv.
Samtidig har forsyningskæderne været hårdt ramt under pandemien, og det har gjort udbuddet af eksempelvis elektronik mindre, hvilket får priserne på varer til at stige.
Dét er sammen med vores stigende behov for at bruge de opsparede penge, som vi ikke kunne bruge under lockdown, med til at puste til inflationen.
Når inflationen er høj, bliver dine penge mindre værd. Det gør det dyrere at købe varer og tjenesteydelser, mens renten på lån gør det sværere at låne penge til især boligkøb.
Det kan virke som om, at renten burde falde for at gøre det nemmere at låne penge, men lån er også en vare, og når pengene bliver mindre værd, tjener bankerne færre penge på lån.
Derfor bliver de, ligesom alle andre producenter af varer, nødt til at gøre det dyrere at låne for ikke at tabe penge.
Det har typisk den effekt, at priserne på boligmarkedet bliver påvirket, da det nu er dyrere at låne penge, og der ikke er råd til at betale samme høje udbudspriser på boliger som før.
Stabil lav inflation er ikke et problem, men faktisk en strategi, som Nationalbanken sigter efter at opnå årligt.
Men stiger inflationen til mere end et par procenter over en længere periode, betyder det at vores penge bliver mindre værd, og vi kan derfor købe færre varer og serviceydelser.
Når det sker, begynder økonomien at gå mere og mere i stå, fordi efterspørgslen falder, hvilket medføre betydelige samfundsmæssige konsekvenser som højere arbejdsløshed og lavere vækst.
Når inflationen er lav, er det ikke et problem, fordi lønningerne på arbejdsmarkedet kan følge med.
Men bliver inflationen for høj, vil lønningerne ikke kunne følge med i samme grad, hvilket kaster samfundet ind i en nedadgående, økonomisk spiral.
Forbrugerprisindekset er det samlede prisindeks over varer og serviceydelser. Det bliver opdateret en gang om måneden af Danmarks Statistik, der følger udviklingen i inflationen.
Som det tydeligt fremgår af grafen, har det seneste halve år budt på en markant inflation herhjemme, men også i resten af Europa, hvor inflationen stiger endnu mere.
Snak med en fra vores kundeservice
70 60 62 62Vi har åben alle hverdage kl. 10:00 - 16:00
Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ
