Registrering og sletning af dårligere betalere

Er du registreret i Ribers Kredit information eller Debitor Registret eller er bange for at blive det? Så læs med her, hvad det egentlig er og hvordan man kommer ud af det.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 1 minutter

En registrering i Ribers eller Debitor Registret er ment som et signal til andre om, at du ikke betaler dine regninger, og at der derfor er registreret en betalingsanmærkning til dit navn. RKI står for Ribers Kredit Information, og er i dag ejet af Experian. Der er i dag ikke kun ét register, hvor man kan blive registreret som dårlig betaler. De fleste finansielle virksomheder laver i dag, udover opslag i RKI også opslag i Debitor Registret, der ejes af Bisnote.

Der er visse betingelser, der skal være opfyldt inden man som privatperson bliver registreret som dårlig betaler. Disse afhænger af, hvem der foretager registreringen.

Private virksomheder har mulighed for at foretage en registrering uden retslig dokumentation (dvs., uden at der foreligger en juridisk afgørelse), når følgende er opfyldt:

  • Når virksomheden har sendt 3 skriftlige betalingspåmindelser (rykkere)
  • Når skyldneren er blevet advaret om inkasso og mulig indberetning til RKI registret
  • Når beløbet overstiger 200 kroner
  • Når skyldner ikke bestrider kravet

Offentlige myndigheder kan også registrere en betalingsanmærkning ved manglende betaling af offentlig gæld. Det kræver dog, at det forfaldne beløb er på mindst kr. 7.500, og at registrering først må finde sted 4 uger efter en advarsel er givet.

Finansielle virksomheder må først foretage registrering, når sagen er behandlet i fogedretten eller i en civilretlig sag. Samtidig skal det skyldige beløb være på mere end kr. 1.000.

Udover at sende et signal til andre kreditorer er formålet med betalingsanmærkningen også at beskytte skyldnere for at optage yderligere gæld.

mand i jakkesæt

Betalingsanmærkningen består så længe man skylder pengene til kreditor. Sletning foretages enten ved, at man betaler det skyldige beløb, og kreditor foretager en afmelding, eller ved at registreringen forældes efter 5 år og slettes automatisk.

Hvis du er står i et register over dårlige betalere eller måske tæt på at blive det. Så har vi her samlet nogle gode råd til, hvordan man skal gøre:

  • Du skal ikke undgå eller prøve at ignorere truslen om en RKI registrering ved ikke at gøre noget. Det er nemlig aldrig for sent at lave en aftale, hvor du kan undgå en registrering. Derudover løber der yderligere omkostninger på det skyldige beløb jo længere, du venter med at gøre noget.
  • Indled en dialog med kreditor og find ud af om, i kan lave en afdragsordning. Hvis sagen er kompleks, kan det være en god ide at benytte en rådgiver, der kan hjælpe dig.
  • Overvej om du skal involvere andre, som du skylder penge for at undgå, at en evt. registrering ikke kommer som en overraskelse, og blot forværrer en i forvejen dårlig situation.