Sammenligning af lån – Se hvordan du sammenligner lånetilbud

Hos LendMe ved vi hvor svært det kan være at sammenligne flere konkurrerende lånetilbud. Derfor gennemgår vi i dette blogindlæg konkrete eksempler og viser dig, hvordan du vælger det bedste lån!

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 8 minutter

At vælge det rigtige lån er en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Ofte er bankernes tilbud svære at gennemskue, hvilket kan være meget frustrerende. Det er heller ikke til forbrugernes fordel. Hos LendMe.dk ved vi om nogle, hvor svært det kan være at sammenligne lån.

Vi har selv arbejdet i den danske bank- og finanssektor, og netop derfor ønsker vi at gøre det nemt for almindelige danskere at finde det bedste og billigste lån. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på, når du får tilsendt et eller flere lånetilbud.

Indhent flere lånetilbud
Udfyld kun én låneansøgning og modtag lånetilbud fra flere banker. Helt gratis og uforpligtende

Nedenfor ser du et typisk eksempel på, hvordan et lånetilbud kan se ud. I dette eksempel har brugeren modtaget lånetilbud fra tre forskellige banker via LendMe. Som det ses på billedet, får brugeren lånetilbudene i form af en oversigt over de forskellige tilbud. Lånetilbudene er stort set ens bortset fra bankens logo (som i dette tilfælde er fjernet).

På oversigten over lånetilbudene kan brugeren se hvilke banker, der tilbyder et tilbud, hvor højt det bevilliget lån er, hvor lang løbetiden er, størrelsen på den månedlige ydelse, ÅOP, samt hvad etablerings og administrationsgebyrerne koster. Derudover kan brugeren se, hvad den årlige debitorrente er, og om den er variabel eller fast, samt hvad det samlet beløb, der skal betales tilbage lyder på.

image

Når du skal sammenligne flere forskellige tilbud, er der en række faktorer, som du skal være særligt opmærksom på. Når en bank laver et lånetilbud, bør du særligt være opmærksom på følgende:

  • Hvilken type lån der er tale om
  • Hvor lang løbetid lånet har
  • Hvilken rente der er på lånet
  • Det månedlige afdrag
  • Etablerings- og stiftelsesomkostninger
  • Sammenlign ÅOP’en på lånet

Overordnet findes der to typer af lån: lån med sikkerhed i et aktiv – og usikrede lån. Sikrede lån er typisk bil- og boliglån. Ved disse lån har banken fået stillet et aktiv i udsigt, som banken kan sælge, hvis du som låntager ikke kan betale af på dit lån.

Lån uden sikkerhed er omvendt lån, hvor der ikke er stillet sikkerhed i et aktiv. Det vil typisk være forbrugslån, kassekreditter og lignende. Renteniveauet for usikrede lån er typisk højere end sikrede lån, netop fordi banken ikke har den samme sikkerhed for lånet.

Hvis du skal låne penge til at købe en bil, kan du komme ud for, at det ene lånetilbud er et sikret lån, hvor banken har sikkerhed for lånet i form af pant i din bil, imens et andet lån er et usikret lån.

Hvis dette er tilfældet, er det måske ikke så underligt, at der kan være relativ stor forskel på de to lånetilbud.

image

Et andet meget vigtigt parameter for et lånetilbud og prisen derpå, er løbetiden på lånet. Hvis du modtager et lån med en lang løbetid, så vil du have et lavere månedligt afdrag på det lån, der har den længste løbetid. Men på trods af det, så skal du også være opmærksom på, at jo længere løbetid et lån har, jo større en del af ens samlede afdrag vil bestå af afdrag på renter.

Hvis du har et andelsboliglån på 1 million kroner, med en løbetid på 30 år, vil du i de første par år, stort set kun betale renteudgifter. Hvis du omvendt vælger et andelsboliglån på 1 million kroner med en løbetid på kun 20 eller 15 år, vil renteudgifternes andel af ens afdrag være langt, langt mindre.

Du kommer derfor hurtigere i gang med at afdrage på den reelle gæld. Men det betyder også, at du skal betale et højere afdrag hver måned.

Så hvis du sidder med flere lånetilbud på det samme beløb, så er det afgørende, at du er opmærksom på, hvor lang løbetid der er på de forskellige lån, og hvilke konsekvenser det kan have for dig og din økonomi.

En tredje og meget vigtig ting at sammenligne, når du sidder med flere tilbud på et konkret lån, er renten. Renten er noget, som de fleste kan forholde sig til.

Renten beskriver hvor stor en andel af lånebeløbet, der tilskrives til dit lån i løbet af året. Renten er primært det, som bankerne tjener deres penge på, og derfor kan man kalde renten for den løbende udgift, der er ved at have et lån.

De fleste vil derfor naturligt foretrække at have en lav rente i stedet for en høj rente. Men renten fastsættes altid individuelt, baseret på bankens risikoprofil af dig som kunde. Jo bedre økonomi du har, jo lavere en rente kan du som udgangspunkt få.

En fjerde ting som du bør kigge grundigt på, når du sammenligner flere forskellige tilbud på et lån, er det månedlige afdrag. Når du har et lån, skal du betale en månedlig ydelse, på dit lån hver måned.

Ydelsen og afdrag er dog ikke det samme, da ydelsen i lang tid vil bestå af renteudgifter som vi fortalte ovenfor. Afdraget fortæller derfor i stedet, hvor meget du reelt får betalt af på dit lån. Jo højere afdraget er, jo hurtigere bliver du kort sagt gældfri.

image

En femte ting som du skal kigge på, når du sammenligner lån, er hvilke etablerings- og stiftelsesomkostninger, der er. Når du optager et lån, vil der altid være nogle etableringsomkostninger. Men netop denne post kan variere meget alt efter hvilken bank, du er kunde i, samt hvilken type lån du optager. Stiftelsesomkostninger er ikke noget, du som kunde får noget ud af.

Det sidste du skal kigge på, når du sammenligner lån, er ÅOP. ÅOP står for ’Årlige Omkostninger i Procent’, og kaldes også for ’Kiloprisen’ på et lån.

ÅOP inkluderer både renten på dit lån og stiftelsesomkostninger samt tager højde for din løbetid. Så kort sagt, er ÅOP den totale pris, som du betaler for dit lån om året. ÅOP er derfor vigtigere end renten, hvis du vil vide, hvilket lån, der er billigst.

Vi håber, at du har fået et bedre overblik over nogle af de vigtigste elementer i et lånetilbud. Nedenfor vil vi give et konkret eksempel på, hvordan flere tilbud kan se ud på papiret og forklare, hvilket tilbud der er bedst i sidste ende.

For at gøre det lettere at forstå, hvordan alle disse ovenstående delelementer af et lån påvirker hinanden, forklarer vi her, hvor forskellige flere lånetilbud kan være. Vi bruger de tidligere lånetilbud som eksempler, hvor en bruger har fået tilbudt et lån på 60.000 kroner med en løbetid på 72 måneder fra tre forskellige banker via LendMe:

image

Hvis man ser på den månedlige ydelse, er det Bank 1, der har den laveste månedlige ydelse, som er 1.205 kr. Den månedlige ydelse er blevet sat ud fra det valgte lånebeløb og løbetiden, men afhænger også en del af renten. Jo højere renten er på lånetilbudet, jo højere en månedlig ydelse vil man få på sit lån.

Lånetilbudet fra Bank 3 ser umiddelbart godt ud, hvis man kigger på etableringen, der kun koster 300 kr. og det månedlige administrationsgebyr, der kun koster 25 kr. Dog er det samlet beløb, der skal betales tilbage, renten og hermed ÅOP'en højere end ved Bank 1.

Tilbudene fra Bank 1 og Bank 2 minder meget om hinanden i forhold til etablering og administrationsgebyr, hvor der i sidstnævnte kun er en krones forskel. Til gengæld kan man se, at renten og ÅOP'en er en del højere hos Bank 2 end Bank 1, hvorfor det samlede beløb, der skal betales tilbage også, er en del højere.

Eksemplet viser derfor, hvor vigtigt det netop er at indhente og sammenligne lånetilbud fra flere forskellige banker, da omkostningerne for lånet ofte kan variere ret meget. Når man kigger på det samlet beløb, der skal betales tilbage, er forskellen på det billigste (Bank 1) og det dyreste (Bank 2) lånetilbud fra vores eksempel 12.363 kr, hvilket er en del penge at spare. Brugeren bør derfor vælge lånetilbudet fra Bank 1 for at få det billigste lån.

Hos LendMe ønsker vi som sagt at gøre det nemt og bekvemmeligt at sammenligne lånetilbud. Hos os har du mulighed for at modtage tilbud fra op til 10+ forskellige banker. Vi samarbejder med Basisbank, Express Bank, Nordea Finans, Pensam Bank, re:member, Resurs Bank, Sparxpres og L'EASY. Og vi arbejder hele tiden på at tilføje flere samarbejdspartnere til vores platform.

For at ansøge om et lån hos LendMe, skal du udfylde en låneansøgning, hvori du bliver bedt om at angive dine personlige oplysninger, dit formål med lånet og specifikke oplysninger, som bankerne har behov for, for at kunne vurdere din kreditværdighed. Herfra kan du underskrive låneansøgningen med dit NemID, og så vil vi sende din ansøgning direkte videre til de 16 banker, som vi samarbejder med.

Du kan i alle døgnets 24 timer ansøge om et lån hos LendMe. Når din ansøgning er blevet godkendt, vil du i løbet af 1-3 hverdage have pengene på din konto, og du kan derfor hurtigt og sikkert få råd til det, du ønsker at bruge pengene på, om det er en bil, til renovering af boligen, en ferie mv.

Tilbuddene vi sender til dig, er altid personlige og konkrete samt baseret på en individuel kreditvurdering af de enkelte banker.

Hvis du har spørgsmål til LendMe, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe. Læs meget mere om LendMe og vores dygtige og kompetente team her.

Ansøg om lån
Udfyld kun én låneansøgning og modtag lånetilbud fra flere banker. Helt gratis og uforpligtende