Axo Finans køber LendMe

Sammen vil vi blive den største platform for finansielle produkter til forbrugerne i Norden.

Sidst opdateret: 9. november 2023 | Læsetid: 1 minutter

Vi er ekstremt stolte over at fortælle, at LendMe i fremtiden bliver en del af det norske mæglerfirma Axo Finans.

Axo Finans blev stiftet i 2008 og er den største låneformidler i Norge, hvor de i skrivende stund samarbejder med 23 banker.

Sammen har vi planer om at blive den førende nordiske platform for finansielle produkter til forbrugerne. Det betyder, at vi i fremtiden kan trykke endnu mere på speederen i forhold til at levere Danmarks bedste sammenligningsplatform for lån.

Få tilbud fra flest banker
Du har muligheden for at få tilbud fra 16 banker

Det har været afgørende for os, at vi kan styrke vores position i Danmark, så vi kan fortsætte med at være den største låneformidler på markedet.

"Denne transaktion er den største anerkendelse, hele LendMe-teamet kan få. Vi har knoklet benhårdt på at gøre det lettere for danskerne at få lavere renter på deres lån. Vores stærke vækst over de seneste år viser, at danskerne har taget vores digitale løsning til sig," udtaler adm. direktør i LendMe, Frederik Murmann

Stifterne af LendMe
Frederik Murmann (tv) bliver ny driftsdirektør for Axo i Norden, Peter Wang (midten) bliver produktchef i selskabet, og Christoffer Nylandsted (th) bliver ny adm. direktør for Axo i Danmark.

I Norge har de også været imponeret over vores vækst, og vi ser alle frem til at realisere målene sammen.

"Vi er meget glade for at have indgået en købsaftale med en veldrevet, succesfuld dansk virksomhed fra allerøverste hylde. LendMe deler vores ambition om at gøre det enkelt for forbrugerne at få lavere omkostninger og de bedste lånevilkår," udtaler adm. direktør i Axo Finans, Carl E. Endresen.