Tilbage til toppen

Crowdlending i Danmark

Crowdlending er for mange danskere et helt nyt begreb, og det kan derfor være svært at finde rundt i. Vi forklarer det enkelt her og gennemgår de platforme, som du finder på det danske marked i dag.

Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 5 minutter

Crowdlending er en måde at låne penge på, hvor du ikke låner af banker eller andre pengeinstitutter, men i stedet låner af privatpersoner, organisationer eller virksomheder.

Det kan i nogle tilfælde være lettere at optage et lån gennem crowdlending, også kaldet peer-to-peer lån eller p2p lån, på grund af processen, men der bliver stadig foretaget en kreditvurdering, og renten bliver fastsat ud fra den.

I Danmark er det endnu ikke et så udbredt fænomen, når det kommer til private lån, men det er i højere grad virksomheder og projekter, der kan låne penge. Her bliver de danske platforme især brugt til ejendomsprojekter og erhvervslån.

Til gengæld er det så en investeringsmulighed for dig som privatperson, hvor der er mulighed for at få afkast på mellem 3 og 15 procent, alt efter hvor risikovillig du er. Det kræver heller ikke en større investering, da lånet bliver fordelt på mange långivere, så du kan komme i gang for selv et mindre beløb.

Crowdlending investering
Sådan fungerer crowdlending

Vi gennemgår her de danske crowdlending platforme, men du har også mulighed for at bruge udenlandske platforme som Mintos og PeerBerry. Gennem de danske platforme er det derimod lettere at indberette gevinsterne i skat, og du investerer i danske selskaber.

I skrivende stund er der fem danske platforme, hvor størstedelen af dem udelukkende giver dig mulighed for at investere i lån. Der findes dog også en platform, hvor du har mulighed for at søge om privatlån.

Leder du efter et lån?
Her kan du få tilbud fra op til 16 banker

Lendino blev stiftet i 2014 og var en af de første platforme for crowdlending i Danmark. Hos Lendino er det både privatpersoner og virksomheder, der kan låne penge ud til mindre danske virksomheder samt investere i pantebreve.

Du skal låne minimum 1.000 kroner ud af gangen, og du kan få et afkast på mellem 4 og 15 procent. Du bærer tabet, hvis den virksomhed, du har lånt penge til, går konkurs. Det betyder, at du ikke får dine penge igen, så det er en god ide at sprede investeringerne eller gå efter lån med et lavere afkast, hvis du ikke vil løbe den risiko.

Alle lån bliver tildelt en kreditklasse, så det er let for dig som investor at vurdere risikoen.

Kameo blev grundlagt i 2014, og er en skandinavisk crowdlending platform, hvor private og professionelle investorer primært kan låne ud til ejendomsprojekter og virksomheder.

Der er et minimumsbeløb på 500 kroner, som du skal smide for at blive långiver på et udlån. Til gengæld får du et forventet månedligt afkast på mellem 5 og 15 procent, hvor det gennemsnitlige afkast på tværs af hele platformen har været på 9,15 procent.

På Kameo er det også dig, der bærer tabet ved en konkurs, men de gør det let for dig at overskue risikoen med deres risikoklasser. Derudover er der mange ejendomsprojekter, som ofte er mere sikre end andre investeringer.

Flex Funding er stiftet i 2013 som den første platform for crowdlending i Danmark. De vælger at fokusere på erhvervslån, hvor de bringer veldrevne danske virksomheder i kontakt med private långivere.

For at komme i gang på deres platform skal du minimum låne en virksomhed 200 kroner. Flex Funding oplyser, at du kan forvente et månedligt afkast på mellem 6 og 7 procent i løbetiden, og deres investorer havde sidste år et gennemsnitligt afkast på 7,33 procent.

Du bærer tabet ved eventuelt konkurs af den virksomhed, som du har lånt penge. Virksomheder, der søger lån gennem deres platform, gennemgår en kreditvurdering, og blandt andet derfor er der kun et kredittab på 0,36 procent om året.

The Many blev grundlagt i 2017, og de beskæftiger sig primært med ejendomsprojekter, hvor man som långiver får en del af lejeindtægterne og af eventuelt salg. De åbner snart for muligheden for at investere i solcelle- og vindmølleparker.

Hvis du vælger at investere penge gennem The Many, skal det typisk være langsigtede investeringer, hvorfor minimumsbeløbet er på 5.000 kroner. Du kan forvente et afkast på mellem 3 og 10 procent afhængigt af risikoen.

Ejendomsinvesteringer er ofte en mere sikker investering, men hvis der kommer et generelt fald i priserne på boligmarkedet vil det kunne betyde, at din investering bliver mindre værd.

Better Rates er den første platform i Danmark, hvor du som privatperson både kan være långiver og låntager. Det betyder, at du både kan finansiere andres lån, men du kan også selv ansøge om et lån gennem deres platform.

Som långiver kan du komme i gang for 100 kroner, og det forventede afkast spænder fra 4 til 8 procent. Du kan nemt vælge de lån, der passer på den løbetid, de formål og de renteniveauer, som du vil investere i.

Som låntager kan du låne op til 300.000 kroner med en løbetid på op til 7 år. Du skal være fyldt 21 år, ikke være registreret som dårlig betaler og minimum tjene 240.000 kroner om året før skat.

Better Rates tilbyder en rente fra 6,99 procent og op, samt et oprettelsesgebyr på mellem 5 og 6 procent. Hvis du ansøger gennem os, har du mulighed for at få en rente på 3,49 procent, og oprettelsesgebyret kan være helt ned til 2 procent af det samlede lånebeløb.

Få en rente på ned til 3,49%
Udfyld én ansøgning og få op til 16 tilbud

Som långiver skal du ikke betale skat af pengene, som du får retur retur fra dine udbudte lån gennem crowdlending, men du skal betale skat af renterne. Hvis du investerer gennem en dansk platform, skal dine renteindtægter blot indtastes i rubrik 39 (Anden kapitalindkomst) i års- eller forskudsopgørelsen.

Du kan dog også trække dine eventuelle tab fra, hvis du er långiver. Her skal du være opmærksom på bagatelgrænsen på 2.000 kroner, så du kan først trække tab fra over det beløb, hvis du også kan dokumentere tabet.