Ansøg her

Erhvervslån

Ansøg gratis og uforpligtende



Indhent og sammenlign tilbud på erhverslån uden sikkerhed nemt, hurtigt og sikkert.

Du kan låne op til 400.000 kroner og få tilbud på billige erhvervslån fra 16 forskellige banker.

Det tager dig fem minutter at ansøge og du har svar fra alle bankerne indenfor en time.

LÅN PENGE
SAMLELÅN
Lånebeløb
130.000 kr
10.000 kr
500.000 kr
Løbetid
-
12 år
+
Forventet månedlig ydelse*
1.364
kr
* ved 7% deb. rente. Priseks.: Samlet kreditbeløb 130.000 kr. Var. deb. rente 3,60 - 20,95%. ÅOP 4,11 - 21,77%. Etb. omk. 3.900 kr. Samlet tilbagebetalingsbeløb 167.258 - 260.000 kr. Løbetid 1-15 år.
Email
Ja, LendMe må kontakte mig via elektronisk post (e-mail og sms) med markedsføring af finansielle produkter og relaterede tjenesteydelser samt nyhedsbrev.
Næste
Gratis & uforpligtende
Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 9 minutter

Et erhvervslån er et lån, der gives til enten nystartede virksomheder, som skal igang med at bygge en ny virksomhed, eller etablerede virksomheder, der ønsker at vækste deres forretning yderligere.

Der er derfor overordnet ingen begrænsninger for, hvad du kan investere i med et erhvervslån. Der er dog stor forskel på, hvad du kan komme til at betale for dit lån. På denne side har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide, før du ansøger om et erhvervslån.

Rigtigt mange danske virksomheder oplever i disse år stor fremgang. Men selvom der er godt gang i hjulene, så kan man som virksomhed hurtigt komme i en situation, hvor der er behov for at låne penge for, at man kan fortsætte med at vokse.

Det gælder særligt, når virksomheder gerne vil skalere deres forretning og dermed tage det til det næste niveau. De investeringer der skal foretages for, at dette kan lade sig gøre, kan dog være meget forskellige. Produktionsvirksomheder har ofte brug for at låne penge til nye maskiner, faciliteter eller måske endda køretøjer.

Servicevirksomheder på den anden side kan omvendt have brug for at låne penge til nyt udstyr såsom nye computere, nye skriveborde, udgifter i forbindelse med indflytning i større lokaler, eller noget helt fjerde. Fælles for mange virksomheder er det dog, at ekstra kapital spiller en afgørende rolle for, at man kan indfri sine egne forventninger til sin egen vækst.

De eneste investeringer, som man ikke kan foretage med et erhvervslån, vil være investeringer i større ejendomme. Dette vil i de fleste tilfælde blive finansieret via et realkreditlån, ligesom det er tilfældet for privatpersoner, der vil købe en ejerbolig.

Men stort set alle andre investeringer til virksomheder, kan dækkes med et erhvervslån. Hos Lendme har du mulighed for at låne op til 500.0000 kroner som et erhvervslån.

Sørg for at vælge den rette finansieringsmetode

Ligesom det er tilfældet for privatpersoner, så gælder det også for virksomheder om at vælge den rette finansieringsmetode, når der skal optages lån.

Hvad den rette finansieringsmetode er, afhænger både af din virksomhedstype, din forretning og ikke mindst det formål du ønsker at låne penge til. Overordnet kan man opdele lån til virksomheder i lån der enten skal dække store, langsigtede investeringer, og lån, der omvendt skal dække omkostninger eller udgifter her-og-nu.

Optag et erhvervslån som et banklån

Langt de fleste erhvervslån optages som et almindeligt banklån. Disse lån kan både optages med variabel og fast rente alt efter, hvad banken tilbyder, samt hvad banken vurderer er en god forretning i dit konkrete tilfælde. I de fleste tilfælde vil der i disse tilfælde blive tilbudt et annuitetslån uden afdragsfrihed.

Du kan både optage sikrede og usikrede erhvervslån

Udover at du både kan optage et lån med variabel og fast rente, alt afhængig af din økonomi og den pågældende låneudbyder, så kan du også optage et erhvervslån både med og uden sikkerhed.

Ligesom det er tilfældet med lån til privatpersoner, så betyder et lån med sikkerhed, at banken kan tage pant i et aktiv såsom en bil eller en ejendom, når de udsteder et lån. Hvis du ikke kan betale dine afdrag på dit lån, så kan banken kræve at disse aktiver, som banken har pant i, bliver solgt. Det giver en større sikkerhed til banken i og med, at de har et aktiv, de kan hente deres tabte penge hjem i. For dig som låntager afspejler det sig ofte i en lavere rente, selvom det i sidste ende kan betyde, at du mister din ejendom eller din bil, hvis du ikke kan betale af på dit lån som aftalt.

Du kan dog også få tilbudt et lån uden sikkerhed. Her vil banken omvendt ikke have mulighed for at kræve nogle af dine ejendele solgt, hvis du ikke kan betale de lånte penge tilbage. Men omvendt afspejler denne ekstra risiko fra bankens side ofte i en højere rente på lånet.

Optag dit erhvervslån i dansk eller udenlandsk valuta

Et erhvervslån kan i mange tilfælde både udstedes i danske kroner eller i udenlandsk valuta såsom euro, pund og dollars. Dette er særligt relevant, hvis du skal købe eller investere i udlandet, da du dermed sikrer dig mod udsving i valutakurser. Du kan læse mere om, hvad banken kigger på, når du ansøger om dit erhvervslån længere nede på siden.

Kassekreditter til virksomheder

Udover at ansøge om et banklån, så kan man som virksomhed også overveje at benytte sig af en kassekredit.

En kassekredit er særligt relevant for virksomheder, som kan have udsving i deres cashflows, men som ikke ønsker at skulle stå uden penge mellem hænderne. Dette kan opstå naturligt af en lang række årsager, herunder sæsonudsving. Med en kassekredit betaler man kun renter af det eventuelle beløb, som man måtte have trukket over på sin kassekredit. Hvis du skal ud og foretage en meget stor engangsinvestering, vil et banklån dog i de fleste tilfælde være den bedste løsning.

Når du skal låne penge som virksomhed via et erhvervslån, er der en række formelle krav, som du skal opfylde hos en række låneudbydere.

Det er blandt andet et krav, at alle registrerede ejere skal have base i Danmark, og den pågældende virksomhed skal også have adresse i Danmark. Der kan også være krav til, at virksomheden skal have en minimums årlig indtægt.

Det kigger banken på, når du ansøger om et erhvervslån

Udover at du skal opfylde en række formelle krav til at kunne komme i betragtning til et erhvervslån, så vil en given låneudbyder også foretage en grundig kreditvurdering af din virksomhed og dens økonomi.

Når en bank eller finansieringsvirksomhed foretager en kreditvurdering af en virksomhed, er der flere ting, som banken kigger på herunder.

Personerne bag virksomheden

En låneudbyder vil altid kigge på, hvem de skal låne penge til, og det gælder også, når det kommer til erhvervslån. Her er det vigtigt, at du kan vise, at du historisk set har styr på din økonomi. Banken vil også se efter, om du som person tidligere har haft andre virksomheder og dermed virksomhedssalg eller eventuelle konkurser bag dig, som person.

Virksomhedens økonomi: cashflow og overskudsgrad

Udover din personlige historik vil banken også undersøge din nuværende virksomheds aktuelle og historiske økonomi. Her kigger banken særligt på din virksomheds cashflow, det vil sige, hvordan har det set ud med hensyn til indbetalinger og udbetalinger i virksomheden. Långiveren vil gerne bekræftes i, at din virksomhed har en sund og robust økonomi, så de føler sig sikre på, at du som virksomhedsejer kan betale lånet tilbage.

Virksomhedens forretningsplan

En tredje ting som kan indgå i en banks overvejelser, er din forretningsplan. Banken kan bruge din forretningsplan til at få indsigt i, hvor virksomheden skal bevæge sig hen ad i fremtiden, hvilket er afgørende at forstå, hvis man skal låne en virksomhed penge.

Vejen til at få et godt tilbud på et erhvervslån handler derfor helt grundlæggende om at vise, at din virksomhed har en sund og stærk økonomi, samt ikke mindst en realistisk fremtidsplan. Hvis du er ude for at låne penge til en nystartet virksomhed uden nogen historisk økonomi, er det specielt forretningsplanen, som er afgørende. Ud over selve forretningsideen er det også vigtigt, at du kan fremlægge en solid og gennemarbejdet business case.

To virksomheder kan aldrig være helt ens

Da virksomheder opererer i meget forskellige brancher, så kan der være utrolig stor forskel på, hvor mange penge og til hvilke vilkår en given virksomhed kan optage et erhvervslån. Nogle brancher opererer med meget forskellige dækningsgrader, og dermed overskudsrater.

Andre virksomheder er omvendt mere sårbare end andre, særligt hvis ens virksomhed handler med sæsonprægede varer eller tjenesteydelser. Derfor er det afgørende at have helt styr på sit papirarbejde, inden man ansøger om et erhvervslån. Derudover understreger det også vigtigheden af at vælge det bedste lån på markedet.

Sørg for at sammenligne ÅOP i de tilbud du modtager

Når du skal låne penge og modtager et eller flere lånetilbud – enten fra os eller en anden låneudbyder – er det afgørende, at du sammenligner de tilbud du får på den mest hensigtsmæssige måde.

Her vil vi særligt anbefale dig at kigge på lånetilbuddenes samlede ÅOP. ÅOP står for ’Årlige Omkostninger i Procent’ og er en betegnelse for, hvor meget et givent lån kommer til at koste dig i alt på årsbasis.

I ÅOP’en inkluderer man således alle omkostninger, der er forbundet med at låne et givent beløb. Mange glemmer, at renten langt fra er det eneste, man skal kigge på, når man sammenligner to lånetilbud. Udover renteudgifter vil der i forbindelse med et lån også være stiftelsesomkostninger og alt efter, hvilken låneudbyder man har, vil man også kunne opleve, at der kommer løbende gebyrer. Men ÅOP’en samler det hele ét sted.

Husk at få fradrag for dit erhvervslån

Ligesom det er tilfældet for privatpersoner, så har du med et erhvervslån også mulighed for at få fradrag for dine renteudgifter. Uanset om du skal låne et mindre beløb som f.eks. 50.000 kroner eller 300.000 kroner, så vil vi altid anbefale dig at tjekke dine skatteoplysninger for at sikre dig, at du får de fradrag som du er berettiget til, når du optager et erhvervslån.

Med LendMes lånetjeneste kan du nemt og hurtigt ansøge om et privatlån eller erhvervslån i dag. For at ansøge om at låne penge gennem LendMe, skal du starte med at udfylde en låneansøgning på vores hjemmeside.

Du udfylder blot nogle enkelte oplysninger som fx navn, cpr-nummer etc. Når du har gjort dette, sender LendMe din ansøgning videre til de banker, som vi samarbejder med.

Hvornår modtager jeg pengene?

Når du tager et lån gennem en online bank eller et finansieringsselskab, har du ofte pengene indenfor 1-5 hverdage. Mange banker har en proces, hvor de først behandler din ansøgning og tilbyder dig et lån og siden efterbehandler låneaftalen og udbetaler dig pengene. Der går derfor dels noget tid med administration og dels noget tid med overførsel af pengene til din konto.

Når du låner penge via LendMe, vil du typisk få pengene inden for 1-3 bankdage efter din godkendelse.

Mange udbydere skriver dog i deres annoncer, at man kan låne penge på få minutter, men det er en sandhed med modifikationer. Her hentyder folk til den tid, som det tager at gennemgå de forskellige trin i låneprocessen, men ikke til, hvornår pengene lander på din konto.

Hos LendMe samarbejder vi kun med etablerede og pålidelige spillere på det danske lånemarked. Vi arbejder altid på at tiltrække flere låneudbydere til vores platform for at give vores kunder de bedste tilbud på markedet. Men vi sætter høje krav til vores samarbejdspartnere.

Opstart af virksomhed

Når du starter egen virksomhed, opstår der typisk mange spørgsmål, som kræver forskellige kompetencer. Det kan være alt lige fra spørgsmål i forbindelse med jura, salg, markedsføring, ansættelse etc. Af gode grunde har du ikke selv svaret på det hele, hvorfor du bliver nødt til at finde svar andre steder. Heldigvis findes der eksempelvis iværksætterportalen Amino, hvor iværksætter og selvstændige erhversdrivende mødes.

Kilder

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 20.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lør-Søn: 10.00 - 16.00

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ