Spar 20% på bilforsikring her

Elbiler i 2023: Her er 5 ting, du skal vide, inden du køber

Interessen for at udskifte benzinslugeren med en elbil har været på himmelflugt det sidste års tid. Mange ønsker en elbil som deres næste køretøj, men hvilken elbil skal man egentlig vælge?

Sidst opdateret: 3. maj 2024 | Læsetid: 6 minutter

I 2022 var lige under 4 ud af 10 nyregistrerede biler en elbil, og ifølge Danmarks Statistik er bestanden af elbiler vokset til at udgøre 106.000 biler, hvilket er en stigning på 75% fra sidste år.

Det er dog sjældent billigt at købe ny bil, og overvejer du, om tidspunktet er til at skifte til en grønnere løsning, så er der naturligvis en række ting, som du bør være opmærksom på.

Derfor har vi skrevet dette indlæg, hvor du blandt andet får svaret på, hvilken elbil der er den billigste, pris pr. kilometer, om du skal vælge hybridbil eller elbil og om du kan eventuelt kan købe brugt.

Hvilken elbil skal jeg vælge?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken elbil du skal vælge.

Måske har du gjort dig nogle overvejelser allerede, men ellers bliver du meget klogere på, hvilken bil der passer til dit behov ved at læse vores indlæg.

Hvis du skal finansiere dit bilkøb eksternt gennem et grønt billån, kan vi samtidig hjælpe dig med at finde det billigste lån.

Ligesom med benzin- og dieselbiler kommer elbiler i mange forskellige prisklasser.

Prisen på elbiler har de sidste par år været stigende grundet øget registreringsafgift, men det er stadigvæk muligt at købe elbiler med lave afgifter.

Her kan du se en sammenligning af udvalgte elbiler:

Prisen på nogle af de mest populære elbiler i Danmark i 2020
Prisen på nogle af de mest populære elbiler i 2020

Den billigste elbil på markedet lige nu koster 129.000 kroner fra ny, mens de fleste elbiler dog befinder sig på en lidt højere prishylde.

Hvad koster en elbil i drift?

Det er selvfølgelig én ting, hvad det koster at anskaffe bilen, men noget helt andet er, hvilke udgifter der er forbundet med at have en elbil.

FDM, der er Danmarks største interesseorganisations for bilejere, har lavet en opgørelse over, hvilken type bil der er billigst at køre i.

Her er det, måske ikke overraskende, elbilen, der vinder med en pris på 2,89 kroner pr kørt kilometer. Det er 0,58 øre billigere pr. kilometer end en benzinbil.

Det svarer til, at du sparer over 11.500 kroner ved at have en elbil, hvis du sammenligner med en benzinbil. Prisen pr. kilometer er både med serviceeftersyn og brændstof medregnet.

Generelt er det billigere at køre på strøm end på benzin, så du vil uden tvivl spare penge på brændstof ved at vælge en elbil.

Til gengæld har elbiler et større værditab end benzin- og dieselbiler, hvilket skyldes, at elbiler slider deres batteri op hurtigt, og det kan være meget dyrt at skifte.

Batteriteknologien bliver dog hele tiden forbedret, hvilket betyder at nyere modeller har et langsommere værditab end ældre.

Som tidligere nævnt starter prisen på en ny elbil på 129.000 kroner i skrivende stund.

Det er en Dacia Spring, som er en femdørs elbil, der har en rækkevidde på 230 km pr. opladning.

Herefter stiger priserne på elbiler alt efter, hvor langt den kan køre på én opladning og niveauet af komfort og ekstraudstyr man ønsker.

Til sammenligning blev Volkswagen ID.3 kåret til årets bil i Danmark i 2021. Den koster 270.000 kroner fra ny og går 349 km på en opladning.

Ja, du kan sagtens låne til en brugt elbil via os. Du kan låne op til 500.000 kroner uden at skulle stille sikkerhed i form af et ejerpantebrev i bilen.

Brugte elbiler er ifølge Biltorvet.dk, der er en sammenslutning af over 400 bilforhandlere, blevet mere populære i 2020.

De skriver, at både liggetiden for elbiler er blevet markant kortere, og salget er samtidig steget med 50% i løbet af sidste år.

Brug for finansiering til el eller hybrid?
Vi sammenligner tilbud på billån fra 16 banker

Hvis du er i tvivl, om du skal vælge en elbil, hybridbil eller en plug in hybridbil, er det selvfølgelig rart at vide lidt om, hvad den store forskel på de tre biltyper er.

Grundlæggende er forskellen, at en elbil kører på ren el, mens en hybrid og plug in hybrid kører på en blanding af el og traditionelt brændstof.

Derfor skal du vælge en elbil

Som tidligere nævnt, er elbilen den billigste bil at køre i. Det er naturligvis et rigtigt stærkt argument for at vælge den, men da den også kører på ren el, er det også den mest klimavenlige løsning.

Elbilen er især et godt valg, hvis du primært bruger den til bykørsel eller kortere ture, hvor du kommer frem og tilbage på én opladning.

Derfor skal du vælge plug in hybrid

En plug in hybridbil kører som sagt på en blanding af strøm og almindeligt brændstof, hvilket betyder, at den er oplagt til de lidt længere ture.

De billigste elbiler på markedet har stadig en relativ kort distance pr. opladning.

Derfor er det være en fordel at vælge en plug in hybrid, der kører på ren el på kortere ture, men som også klarer de længere ture på en blanding af el og traditionelt brændstof

Det er ikke ligeså klimavenligt som en ren elbil, men det er en grønnere løsning end almindelige benzin- og dieselbiler.

I modsætning til en hybridbil har en plug in hybridbil et større batteri og kan lades op via en ladestation. Derfor kører den også længere på el, end en almindelig hybridbil kan.

Derfor skal du vælge en hybridbil

En hybridbil har både en elmotor og en forbrændingsmotor, hvilket gør, at den både kører på el og brændstof.

I forhold til en plug in hybridbil kan en almindelig hybridbil ikke kører ret langt på el, og den lader kun op, når du kører bykørsel, hvor du har mange nedbremsninger, der lader batteriet op.

Selvom du ikke kører langt på el, betyder det, at du kører længere på literen, og at du også udleder mindre CO2 end med en almindelig brændstofbil.

Samtidig er du heller ikke afhængig af, at du skal bruge en ladestation til at få strøm på bilen, som du er med en elbil eller en plug in hybrid.

Leder du efter lån til ny bil?
Få det bedste tilbud fra 16 forskellige banker

Prisen på at lade en elbil afhænger af to forskellige ting:

  • Pris pr. kilowatt time (kWh)
  • Størrelsen på elbilens batteri

Hvis vi kigger på ren kWh pris, så vil det som regel være billigst, at du blot bruger din egen strøm. Der betaler du typisk et sted mellem 2-3 kroner pr. kWh.

Lader du din bil op via en ladestation, når du er på farten, kan prisen dog være mere end dobbelt så høj pr. kWh, med mindre du har et abonnement, hvor du kan lade din bil så meget, du vil for et fast beløb.

Et abonnement hos E.ON, der har det største netværk af ladestationer i Danmark, koster 649 kroner om måneden for ubegrænset opladninger.

Derudover betyder størrelsen på bilen batteri også noget for, hvor meget det koster at lade den op.

Hvis vi kigger på den mest populære elbil i 2021, Volkswagen ID.3, så kan du vælge bilen med tre forskellige batteristørrelser.

Du kan enten vælge:

  • 45 kWh: 90-135 kroner pr. opladning
  • 58 kWh: 116-174 kroner pr. opladning
  • 77 kWh: 154-231 kroner pr. opladning

Vi har taget udgangspunkt i prisen for en kWh, hvis du lader op hjemme hos dig selv, men der er også mulighed for, at du køber en ladestation hos for eksempel E.ON, Clever eller Tesla samt et abonnement.

Når man køber en ny elbil, har man ofte mulighed for at vælge flere batteristørrelser.

Det skal du vælge ud fra, hvad formålet med bilen er.

Det er vigtigt, at du selv regner lidt på, hvad det vil koste dig at lade din bil, der det er afhængigt af, om du kører meget lange ture eller udelukkende korte ture.

Hvis du skal ud finansiere købet af en el- eller hybridbil gennem et lån, er det en rigtig god ide, at du indhenter flere tilbud, så du sikrer dig det billigste.

Vi indhenter tilbud fra 16 forskellige banker, hvis du laver en ansøgning. Det betyder, at du lynhurtigt danner dig et overblik over dine muligheder for at få et billigt billån.

Få de bedste tilbud på grønne billån
Brug fem minutter og få tilbud fra 16 banker

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ