Hvorfor kan jeg ikke få et samlelån?

Der kan være rigtigt mange årsager til, at bankerne ikke har mulighed for at tilbyde dig et samlelån. Læs om dem her.

Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 2 minutter

Desværre er det ikke alle banker, der fortæller, hvorfor din ansøgning om et samlelån er blevet afvist.

For at forstå årsagen, er det rigtigt godt at vide, hvordan bankerne generelt vurderer, om de kan tilbyde dig et samlelån.

Generelt er det nemmere at få et samlelån, end det er at optage et helt nyt lån. Det skyldes, at du ikke optager ny gæld, men i stedet optimerer den eksisterende gæld ved at samle den.

Der kan dog stadig være situationer, hvor bankerne ikke har mulighed for at hjælpe med at samle.

Det sker typisk, hvis du har en for høj gældsfaktor.

Gældsfaktor er et begreb, der fortæller bankerne, hvor stor din gæld er i forhold til din årlige indkomst før skat. Grænsen for, hvor stor din gældsfaktor må være, afhænger af, om du ejer bil, hus eller lejlighed.

Bankerne udregner din gældsfaktor ved at kigge på din indkomst før skat og gange den med 12. Hvis du tjener 30.000 kroner om måneden før skat, giver det 360.000 kroner.

Derefter kigger de på, hvor meget gæld du. Hvis du for eksempel har 200.000 kroner i restgæld, svarer det til 55.5% af din samlede årlige indkomst før skat.

Det betyder, at din gældsfaktor er på 0,55.

Der er forskellige regler for, hvor stor din gældsfaktor må være, hvis du vil samle dine lån.

Her kigger bankerne blandt andet på, om du ejer noget af værdi, da det har indflydelse på din maks tilladte gældsfaktor. Hvis du bor til leje og ikke ejer en bil, må den tilladte gældsfaktor typisk være mellem 0.6 - 0.8.

Ejer du derimod en bil, stiger den maksimalt tilladte gældsfaktor til 1, og ejer du et hus, stiger den til mellem 3.5 - 4.5.

Grunden til, at vi ikke kan give den præcise tilladte gældsfaktor, er, at gældsfaktoren kan være forskellig fra bank til bank, og at vi ikke kender bankernes interne regler.

Derfor kan der godt være forskel i reglerne fra den ene bank til den anden.

Det er altså som regel din gældsfaktor, der er for høj. Derfor kan bankerne ikke hjælpe, da de er underlagt regler fra Finanstilsynet.

Der kan også være andre årsager til, at du ikke kan samle dine lån.

Det kan være, at du er registreret i RKI eller Debitor Registret, hvilket gør det væsentligt sværere at samle gæld, da mange banker ikke låner penge ud, hvis man er registreret her.

Derudover kan regninger, der er endt hos inkasso eller en skattegæld også betyde, at bankerne ikke kan hjælpe med at samle dine lån.

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ