Sammenlign tilbud nu

Så stor er prisforskellen på lån

Det kan være dyrt at låne penge. Faktisk koster det mellem 3320 og 18.440 kroner at tage et lån på 25.000 kroner med en løbetid på fem år, viser vores gennemgang. Forskellen er også markant på samlelån.

Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 4 minutter

Hvis du er på udkig efter et lån, er der efterhånden rigtigt mange steder at gå hen.

Taster du søgeord som samlelån eller lån penge ind i din foretrukne søgemaskine, får du præsenteret en lang liste af lånemuligheder, der alle tilbyder det billigste lån.

Og selvom det er godt at have forskellige muligheder, er det også nemt at få det forkerte lån med hjem, fordi der er stor forskel på den endelige pris.

Derfor har vi gennemgået priserne hos 23 forskellige banker for at undersøge, hvor stor forskellen er på forskellige banker, og om det er ligegyldigt, om man vælger det ene eller andet lån.

Spoiler: Det er det langt fra!

Tallene fra de forskellige banker viser, at det koster mellem 3320 og 18.440 kroner at låne 25.000 kroner i fem år.

Det betyder med andre ord, at tilbagebetalingen på det dyreste lån koster 5,5 gange mere end det billigste.

Prisforskellen mellem det dyreste og billigste lån er markant, og du risikerer at skulle betale over 15.000 kroner ekstra blot ved at låne hos den ene bank fremfor den anden.

Sammenlign lån her
Sørg for at du finder det billigste lån

Efterspørgslen på samlelån er stor, og det er ikke uden grund, når man kigger på, hvad det er muligt at spare, hvilket vi tidligere kiggede på i vores store spareundersøgelse.

Derfor undersøgte vi også prisforskellen på samlelån, og her er prisforskellen endnu større end på forbrugslån.

Info: Et samlelån er en lånetype, hvor du låner penge til at indfri alle din mindre lån samtidig.

Vi har kigget på 14 forskellige banker, hvor det er muligt at låne 200.000 kroner over ni år.

Prisforskel på samlelån
Tallene viser middelværdien af bankernes prisspænd. Det kan ikke læses som udtryk for, hvilke banker der generelt er billigst. Kilde: LendMe

Her viser vores gennemgang, at det koster mellem 41.626 og 195.496 kroner at samle lån for 200.000 kroner.

Det er næsten fem gange så dyrt.

Forskellen i pris på samlelån er ekstra interessant, fordi et billigt samlelån både betyder, at man får overblik over sin økonomi, samt man både kan spare mange penge og blive hurtigere gældfri, som Brian Kirkegaard er et godt eksempel på.

Ikke alle banker laver samlelån

Det er vigtigt at understrege, at de tre banker, Jyske Bank, SparNord og Sydbank, ikke reklamerer med samlelån, men at det er muligt at låne 200.000 kroner med det formål at indfri eksisterende lån.

De indgår alligevel i vores gennemgang, fordi vi ønskede at undersøge, hvor de store, traditionelle banker placerer sig prismæssigt i forhold til blandt andet online-banker.

De resterende 11 banker reklamerer med samlelån, hvoraf seks af dem også indfrier den eksisterende gæld, som de samler for kunden.

Gennemgangen viser, at der ikke er nogen forskel på, om du låner pengene hos traditionelle murstensbanker eller online-banker.

Det er ikke muligt at sige noget generelt om, at den ene bank er dyrere end den anden.

De lånetilbud, som man kan indhente online, er til gengæld personlige, og det betyder, at der er forskel fra person til person, når det kommer til at finde det billigste lån.

Derfor er det vigtigt, at du sammenligner tilbud fra så mange banker som muligt, når du kigger efter lån.

Prisforskel på forbrugslån
Tallene viser middelværdien af bankernes prisspænd. Det kan ikke læses som udtryk for, hvilke banker der generelt er billigst. Kilde: LendMe

Vores gennemgang af forbrugslån fra 23 banker viser, at Lunar kan tilbyde den laveste pris, mens den højeste findes hos Bank Norwegian.

I forhold til samlelån kan Express Bank tilbyde den laveste pris, mens den dyreste findes hos Nordea.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Express Bank generelt er billigere end Nordea, hvis du vil have et samlelån, men hvis du kun søger hos Nordea, så har du ikke mulighed for potentielt at få et billigere samlelån.

Der findes rigtigt mange forskellige udbydere af lån i Danmark, og det er langt fra alle, der har fundet vej til vores test.

Vi har derfor udvalgt bankerne efter, hvilke der aktivt reklamerer med forbrugslån, samlelån eller lån af penge.

Her kan du se listen over, hvilke banker der indgår i testen:

  • Ikano Bank
  • Ferratum
  • Basisbank
  • SparXpres
  • Modus Finans
  • Jyske Bank
  • Lunar
  • MiniFinans
  • Nordea
  • Resurs Bank
  • Santander Consumer Bank
  • SparNord
  • Vivus
  • Bank Norwegian
  • Sydbank
  • Coop Bank
  • Danske Bank
  • Express Bank
  • Folkelånet
  • Re:member
  • Arbejdernes Landsbank
  • Nordjyske Bank
  • Lån & Spar Bank
  • Sparekassen Kronjylland

I testen har vi undersøgt to forskellige produkter. Et forbrugslån på 25.000 kroner med en løbetid på fem år og et samlelån på 200.000 kroner med en løbetid på ni år.

Vi har undersøgt de to produkter på baggrund af gennemsnitsværdier i vores egne data, der dermed giver et repræsentativt billede af, hvad brugerne efterspørger.

Vi har gennemgået produktark fra bankerne med oversigt over priser og vilkår og brugt deres tal for at komme frem til det endelige prisresultat.

Det er vigtigt at påpege, at testen kun tager udgangspunkt i det prisniveau, som bankerne selv oplyser, og ikke er et udtryk for det gennemsnitlige prisniveau hos de banker, som er en del af testen.

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ