Hvad er løbetid?

Løbetiden er et udtryk for, hvornår du skal have tilbagebetalt lånet. Men hvordan vælger du den rigtige?

Sidst opdateret: 3. oktober 2024 | Læsetid: 1 minutter

Løbetiden på et lån er den periode, som lånet skal tilbagebetales over. Det er ikke kun selve hovedstolen, der skal betales tilbage på den tid, men også de renter og gebyrer, der er på lånet.

Du er ofte selv med til at vælge løbetiden på lånet, og det er derfor med til at bestemme den månedlige ydelse. En kort løbetid resulterer i en højere månedlige ydelse, hvor en lang løbetid resulterer i en lavere månedlig ydelse. Til gengæld er de samlede omkostninger for lånet lavere med en kort løbetid.

Den månedlige ydelse skal dog hænge sammen med dit månedlige rådighedsbeløb, så du ikke sætter dig for dyrt. Det er derfor vigtigt, at du har et overblik over dine indtægter og udgifter, før du beslutter dig for lånets løbetid.