Gældsafvikling

Sådan bliver du hurtigst gældfri



Saml din eksisterende lån i et samlelån og bliv hurtigere gældfri.

Få tilbud fra 16 banker med kun en ansøgning.

Det er hurtigere at ansøge end at koge et æg, og du får svar fra bankerne indenfor en time.

LÅN PENGE
SAMLELÅN
Lånebeløb
130.000 kr
10.000 kr
500.000 kr
Løbetid
-
12 år
+
Forventet månedlig ydelse*
1.364
kr
* ved 7% deb. rente. Priseks.: Samlet kreditbeløb 130.000 kr. Var. deb. rente 3,60 - 20,95%. ÅOP 4,11 - 21,77%. Etb. omk. 3.900 kr. Samlet tilbagebetalingsbeløb 167.258 - 260.000 kr. Løbetid 1-15 år.
Email
Ja, LendMe må kontakte mig via elektronisk post (e-mail og sms) med markedsføring af finansielle produkter og relaterede tjenesteydelser samt nyhedsbrev.
Næste
Gratis & uforpligtende
Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 10 minutter

Bliv klogere på begrebet gældsafvikling

Langt de fleste danskere har i dag gæld, hvilket er helt naturligt. Danskernes gæld stammer hovedsageligt fra boligkøb, samt forbrug. Selvom det at have gæld er naturligt, så kan der stadig være rigtigt mange penge at spare ved at afvikle mest hensigtsmæssigt på sin gæld.

I denne artikel vil vi gennemgå en række velkendte gældsafviklingsmetoder og komme med en række forslag til, hvordan du kan blive hurtigere gældfri, heriblandt samlelån og minimering af udgifter.

Det første man skal være opmærksom på, når det kommer til gældsafvikling, er hvilken slags gæld man har. Overordnet opstår danskernes gæld fra to faktorer: køb af fast ejendom og forbrug.

Gæld i fast ejendom

Langt størstedelen af danskernes gæld er optaget i forbindelse med boligkøb af enten et hus, en ejerlejlighed eller en andelsbolig.

Denne gæld er så stor, at man typisk har 20-30 år til at afdrage på gælden. Derudover er renterne på danske realkreditlån rekordlave, hvilket betyder, at det aldrig har været billigere at have disse lån.

For et andels- eller boliglån er renterne noget højere, og her kan der være mange penge at spare ved at få afdraget på sin gæld hurtigere. Men alt i alt er der tale om en fornuftig form for gæld, da man har fået noget igen for sine penge. Man har således sikkerhed for sin investering i form af et aktiv i form af sin bolig.

Gæld optaget til forbrug

På den anden side, så har mange danskere også gæld som er opstået på grund af almindeligt forbrug. Denne form for gæld er typisk optaget via forbrugslån, kassekreditter eller kviklån.

Denne form for gæld er typisk optaget uden, at der er sikkerhed for lånet i et aktiv som et hus eller en bil som før nævnt. Det betyder også, at renterne på denne form for gæld typisk er langt højere end på eksempelvis et realkreditlån eller på et boliglån.

Låneformålene til de såkaldte usikrede lån, hvor der ikke stilles sikkerhed i form af et hus eller en bil, kan f.eks. være lån til bryllup eller et ferielån.

Forbrugslån kaldes også for privatlån og kan variere meget i størrelse fra alt fra 1000 kroner til 500.000 kroner eller mere. Det er heller ikke unormalt at have flere forskellige forbrugslån på samme tid eller at optage flere forskellige forbrugslån igennem årene med forskellige løbetider til følge.

Hvis hovedparten af din gæld består af gæld fra forbrug, så vil du kunne opnå store besparelser ved at vælge den rette gældafviklingsmetode.

Når det kommer til at afvikle på sin gæld, er der overordnet to forskellige metoder, som du kan anvende til at blive gældfri. Disse metoder kaldes for henholdsvis ’sneboldmetoden’ og ’lavinemetoden’.

Sneboldmetoden

Sneboldmetoden er en gældafviklingsstrategi, hvor man som udgangspunkt forsøger at indfri sine mindste lån først – uagtet af hvad renten på de forskellige lån er.

I et praktisk eksempel kunne denne metode være relevant for en person, der har flere forskellige lån såsom:

  • Et forbrugslån på 5000 kroner med 7% i rente
  • Et SU-lån på 60.000 kroner med 2% i rente
  • Et ferielån på 10.000 kroner med 8% i rente

I dette tænkte eksempel antager vi, at vores testperson betaler hvad han eller hun minimum skal betale i ydelse på alle tre lån. Men alle de ekstra penge vedkommende har til overs – det kunne være ekstra 1000 kroner, skal han eller hun så bruge på at afdrage på sit forbrugslån, så det kan blive indfriet så hurtigt som muligt.

Når dette lån er indfriet, kan vores person tage de penge, som før skulle bruges til at afdrage på forbrugslånet og afdrage det ekstra på ferielånet, som er det næstmindste lån i samlingen. Når ferielånet er indfriet, kan vores person så afdrage fuldt ud på sit SU-lån.

Fordelen ved denne metode er, at du relativt hurtigt kan se fremskridt i takt med at dine små lån bliver betalt ud.

På den anden side tager denne metode dog ikke i så høj grad hensyn til, at forrentningen af dine lån er forskellige, samt hvordan rentetilskrivninger påvirker din tidshorisont for at blive gældfri. Så rent matematisk er det ikke den mest effektive metode. Men rent psykologisk kan man argumentere for, at det er den mest effektive metode.

Lavinemetoden

I modsætning til sneboldmetoden tager man med denne gældsafviklingsmetode udgangspunkt i hvilke lån, der har den højeste rente, uanset hvor høj eller lav ydelsen er på de enkelte lån.

Denne metode lægger derfor modsat vægt på, hvilken betydning rentetilskrivninger på dine lån har for din tidshorisont for at blive gældfri. Hvis vi tager udgangspunkt i de samme lån som ovenfor, så ville man med lavinemetoden bruge alle sine ekstra penge på at afvikle ekstra på ferielånet på 10.000 kroner fordi det har den højeste rente. Derefter ville man afvikle på forbrugslånet fordi det har den næsthøjeste rente på 7%.

Og til sidst ville man smide alle de ekstra penge, som man har sparet ved at indfri de to første lån på SU-lånet, hvilket i så fald vil blive indfriet væsentligt hurtigere end ved sneboldsmetoden. Dog går der længere tid før, at man føler, at der sker noget med ens gældsafvikling. Men når først man har fulgt denne metode et stykke tid, og fået indfriet de første små lån, så begynder din gældsafvikling for alvor at give pote – og så ruller lavinen for alvor!

Hvis størstedelen af din gæld kommer fra forbrugsrelaterede lån, så kan du med fordel også overveje at ansøge om et samlelån. Med et samlelån får du det bedste af begge gældsafviklingsmetoder.

Det smarte ved et samlelån er, at du optager et nyt stort lån og betaler alle dine små lån ud, og erstatter det med et nyt samlet lån. Rent økonomisk kan det medføre store besparelser, da det sørger for at alle dine dyre lån bliver betalt ud. Dermed sparer du penge i rentetilskrivninger. Derudover er der også et praktisk aspekt i at samle sit lån et sted, da det på den måde bliver lettere at få et overblik over sin samlede økonomi.

Man kan derfor godt sige, at et samlelån har en lavines effekt og lader dig stå tilbage med kun en enkelt snebold i hånden.

I og med at du nu kun har et lån med en rente kan det også betyde at din månedlige ydelse er lavere end den var før. Du får således både et bedre overblik, sparer penge på at betale renter, og har flere penge imellem hænderne i det daglige.

Ansøg om et samlelån via LendMe

Hvis du ønsker at samle gæld ét sted, hjælper LendMe dig. Hos LendMe har du nemlig mulighed for at få et uforpligtende lånetilbud fra op til 16 banker på et samlelån. Vores egne beregninger viser, at vores kunder i gennemsnit sparer helt op til 49.900 kroner i gennemsnit, når de samler deres lån på et sted.

Dette er dog kun et gennemsnitligt tal og derfor kan din besparelse både være højere og lavere.

Du bør også overveje muligheden for at refinansiere dine lån. Refinansiering er kort fortalt, når du vælger at omlægge finansieringen af eksisterende lån. Hvis du har et eller flere lån, er det en god ide, at tjekke, om du betaler for meget i rente. Ved at refinansiere dine lån via LendMe, kan du se, om du kan få en lavere rente hos en af vores banker og hermed spare penge.

Udover at vælge en gældsafviklingsmetode, og eventuelt tage et samlelån, er der flere ting, som du kan gøre for at øge din gældsafvikling.

Først og fremmest handler det om at finde nogle steder, hvor du kan spare penge i det daglige. Her er der heldigvis mange knapper man kan skrue på i de fleste tilfælde.

1: Gå månedlige PBS-aftaler igennem

Hvis du gerne vil spare penge, bør du undersøge dine nuværende PBS-aftaler. Dine PBS-aftaler er regninger, der bliver betalt automatisk. Dette er godt i langt de fleste tilfælde. Men det kan også være, at du har nogle gamle PBS-aftaler, som ikke længere er aktuelle. På den måde kan du finde frem til små men glemte udgifter du ikke nødvendigvis lægger mærke til.

2: Gennemgå dine forsikringer

En anden post du med fordel kan se igennem, hvis du ønsker at spare penge, er dine forsikringer. Dine forsikringer er en relativ stor del af dine faste udgifter, hvorfor det fra tid til anden kan være klogt at undersøge om man kan få den samme dækning hos et andet selskab til en bedre pris. Som hovedregel anbefales det af Forbrugerrådet Tænk, at man tjekker sine forsikringer en gang om året.

3: Gennemgå dine skatteoplysninger og tjek dine fradrag

En tredje ting du bør undersøge, er dine skatteoplysninger. Mange danskere glemmer at tilføje ekstra fradrag til deres skatteoplysninger, hvilket kan blive til mange penge i det lange løb. Ved at gennemgå dine fradrag og din skat, kan du muligvis både få flere penge imellem hænderne, samtidig med at du sikrer dig imod et muligt skattesmæk i det kommende år.

4: Overvej at melde dig ud af folkekirken

Hvis du ikke er gift, eller regner med at skulle giftes inden for den nærmeste fremtid, så kan du også overveje at melde dig ud af folkekirken for en periode. Ved at melde dig ud af folkekirken kan du spare op til 1% i skat ved ikke at være medlem.

Det lyder ikke nødvendigvis som det helt vilde, men for en gennemsnittelig dansker i arbejde, kan det betyde en besparelse på imellem 2.000-3.500 kroner om året. Hvis du en dag skal giftes, kan du altid melde dig ind i kirken igen. Kirkeskatten er den eneste skat, som man selv kan vælge at afmelde, som det er i dag. Så snart du har sendt din udmeldelsesblanket, bliver det registreret hos SKAT.

5: Minimer madspild

Et andet sted hvor du med stor sandsynlighed kan spare penge, er i dit køkken. Eller nærmere bestemt i dit køleskab.

Udgifter til mad kan reduceres markant, hvis man vælger at fryse mad ned, lægge det i fryseren og handle stort ind og lave store portioner ad gangen. På den måde kan man undgå eller i det mindste minimere impulskøb. Ved at være disciplineret på dette område kan man typisk nedbringe sit madforbrug med mindst et par hundrede kroner om måneden.

6: Minimer dine transportudgifter

Endnu et sted hvor de fleste kan spare penge, er på transport. Den billigste løsning er oftest at tage cyklen hvis det er muligt. Men derudover kan der også være mange penge at spare ved at benytte et rejse- eller pendlerkort. Hvis du omvendt rejser imellem Danmarks større byer, kan du med fordel overveje at bruge et busselskab i stedet for at tage toget.

En længere rejse med bus imellem Danmarks største byer koster typisk mere end det dobbelte, hvis du skal med tog, fremfor at tage bussen. Over et år kan disse tiltag nedbringe dine transportomkostninger markant.

7: Læg et nyt budget for de næste 12 måneder

Efter at du har gennemgået alle dine finansielle poster, bør du nu lægge et nyt realistisk budget for det kommende år. Ved at lægge et budget giver du dig selv de bedste forudsætninger for at kunne holde dig til din gældsafviklingsplan. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får det samlede overblik over alle dine gældsposter, så kan du finde det i dette indlæg.

Vær ikke bange for at tale med din bank om din gæld

Selvom vi gerne vil bidrage med vores viden til at hjælpe så mange som overhovedet muligt med at få bedre styr på deres økonomi, så er det vigtigt for os at understrege, at det at have en stor gæld kan være meget kompliceret og derfor er det altid en god ide at søge professionel hjælp, hvis man ønsker at blive gældfri.

Derfor skal man heller ikke være bange for at tale med sin egen bank. Din bank har i sidste ende en interesse i at hjælpe dig med at kunne betale din gæld, da alternativerne er langt værre. Det værste du kan gøre, når det kommer til gældsafvikling, er ikke at gøre noget.

Kilder

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ