Hvor meget betaler man i skat?

Det er svært at give et præcist svar på, hvad man betaler i skat, da det er individuelt. Vi hjælper dig på vej her.

Sidst opdateret: 4. december 2023 | Læsetid: 1 minutter

Der er en lang række skatter og afgifter, så det er svært at give et helt konkret svar på, hvad du betaler i skat.

Der er nemlig både skatter på indkomst, varer, tjenester og virksomheder. Derudover afhænger beløbet også af din egen personlige situation, og hvor meget du tjener.

Hvis man tager udgangspunkt i trækprocenten på din indkomst, vil den typisk varierer mellem 37 procent og 53 procent, alt efter om du betaler top- eller bundskat, og om du betaler kirkeskat.

Yderligere har du et årligt personfradrag, der i 2023 er på 48.000 kroner. Det betyder, at du ikke skal betale skat af beløb tjent op til den grænse om året.

Udover den månedlige trækprocent er der arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, som ikke bliver regnet med som en skat, fordi den bliver trukket fra din løn, inden din skat bliver beregnet.

Skatten på din lønindkomst inddeles i A-skat og B-skat.

A-skat er det beløb, som du betaler af din faste indtægt hver måned fra din arbejdsgiver.

B-skat er beløbet fra en sekundær indkomst, som kan være fra en selvstændig virksomhed eller enkelt honorar for en ydelse, som du er forpligtet til at oplyse på skat.dk.

Du kan tjekke din årsopgørelse for at få et overblik over, hvad du har betalt i skat.

Årsopgørelsen lander i midten af marts.