Lav et rentetjek her

Din guide til rentefradrag i 2023

Du har mulighed for at få et fradrag, hvis du har et lån, som du betaler renter af på. Vi samler her alle de vigtigste informationer om rentefradrag, så du ikke går glip af at få skattefradrag på dit lån.

Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 4 minutter

Det er de færreste danskere, der går gennem livet uden på et tidspunkt at få behov for at låne penge.

Et lån består af flere omkostninger som blandt andet etableringsomkostninger, administrationsgebyr og renteudgifter.

I Danmark gør Skattestyrelsen det muligt for dig at trække noget fra dit månedlige afdrag, så du ikke selv skal betale det fulde beløb.

Et rentefradrag er en type skattefradrag, som gør det muligt for dig at betale mindre i skat, når du afdrager på et lån med renteudgifter.

Rentefradraget gælder uanset, om du låner penge hos en bank, online eller gennem en anden form for låneudbyder. Det har til formål at give dig tryghed og bedre vilkår, når du optager et lån.

Lån med automatisk rentefradrag
Alle vores banker indberetter automatisk dine renteudgifter

Du kan få fradrag for dine renter, hvis du for eksempel har et boliglån, realkreditlån, banklån, samlelån eller andre typer af forbrugslån. Det gælder udelukkende, hvis du har renteudgifter på et lån.

I 2020 blev det ikke længere muligt at få fradrag for renter i forbindelse med offentlig gæld. Det gælder dog ikke SU-lån, hvor det stadig er muligt.

Det er som udgangspunkt personen, der hæfter for lånet, der er berettiget til at få fradrag for renteudgifterne. Der er dog særlige regler alt efter, om gælden deles med en ægtefælle eller samlever.

Hvis du deler gælden med en ægtefælle, kan I begge få fradrag for halvdelen af jeres renteudgifter. Som ægtefæller har man mulighed for indbyrdes at aftale en fordeling af renteudgifterne, da Skattestyrelsen ikke blander sig i det forhold.

vejledning om rentefradrag

Hvis du har en samlever, tager Skattestyrelsen udgangspunkt i, hvem der hæfter for gælden. Hæfter I begge for gælden, kan I begge få fradrag for halvdelen af jeres renteudgifter. Renteudgifterne kan dog ikke deles vilkårligt, som hvis I er et ægtepar.

Skattestyrelsen får i de fleste tilfælde oplyst dine renteudgifter fra kreditor, og de beregner derfor automatisk dine berettiget rentefradrag.

Rentefradragene vil derfor fremgå af din årsopgørelse, men det er altid en god ide at tjekke, om alle oplysningerne er korrekte, så du helt sikkert ikke går glip af dine fradrag.

De renteudgifter, som Skattestyrelsen får tilsendt information om, er i forbindelse med banklån, realkreditlån, gæld på kontokort og forbrugslån.

Der er dog renter, som du skal oplyse i din forskudsopgørelse. Det drejer sig blandt andet om, hvis du har optaget gæld gennem en privat låneudbyder.

Derudover skal du selv oplyse dine renteudgifter, hvis du har optaget lån i udlandet.

Sådan ændrer du dit rentefradrag

Du finder og ændrer i dit rentefradrag for det foregående år i din årsopgørelse på skat.dk.

Hvis du vil ændre i dit rentefradrag for det igangværende år, skal du i stedet ind i din forskudsopgørelse.

Betaler du renter på lån, som ikke automatisk bliver indberettet til Skattestyrelsen, skal du oplyse dine renteudgifter i rubrik 44 i din årsopgørelse.

Renteudgifter og gæld i udlandet skal oplyses under henholdsvis rubrik 432 og rubrik 493 i årsopgørelsen.

Fradraget afhænger af, hvor mange renteudgifter du har. Der er nemlig en beløbsgrænse, som betyder, at du får et højere rentefradrag, hvis dine samlede renteudgifter er under et bestemt beløb.

Hvis dine samlede renteudgifter er under 50.000 kroner som enlig eller under 100.000 kroner som ægtefæller, vil der være et fast fradrag på 33,6%.

Er dine renteudgifter højere end 50.000 kroner som enlig eller 100.000 kroner som ægtefæller, så har rentefradraget i gennemsnit været ca. 25% over de seneste tre år.

Beregning af rentefradrag

Det er ikke så svært, som man skulle tro, at udregne rentefradraget på et lån. Når du kender din månedlige renteudgift, er det let at tjekke, om du får det rette fradrag.

Har du for eksempel et lån, hvor du betaler 900 kroner i renter om måneden, skal du blot trække dit rentefradrag fra dette beløb. Procentsatsen afhænger dog af dine samlede renteudgifter.

Hvis du er enlig, og dine samlede renteudgifter for lånet er under 50.000 kroner, kan du trække 33,6% fra de 900 kroner hver måned. Det betyder, at du skal betale 598 kroner af renterne, da fradraget dækker 302 kroner.

Beregn dit rentefradrag automatisk

Danske TaxHelper har lavet en algoritme, der tjekker din skattemappe automatisk for at se, om du mangler at registrere nogle rentefradrag.

Hvis de finder nogle manglende fradrag, får du pengene udbetalt og du kan tjekke de sidste tre års fradrag.

Det drejer sig potentielt om rigtigt mange penge. Og du kan prøve det af lige her.

Når du spørger, svarer vi

Snak med en fra vores kundeservice

70 60 62 62

Vi har åbent:

Man-Tor: 09.00 - 18.00
Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag, søndag & helligdage: Lukket

Ellers kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ