Hvad er en årsopgørelse?

Årsopgørelsen kommer hvert år fra Skattestyrelsen, og det er en oversigt over din økonomi.

Sidst opdateret: 30. juli 2024 | Læsetid: 1 minutter

I din årsopgørelse kan du se, hvor meget du har tjent året før, hvad du har af fradrag, og hvor meget du har betalt i skat. Det er nemlig en oversigt, som Skattestyrelsen holder over din økonomi, så de sikrer sig, at du hverken betaler for meget eller for lidt til det offentlige.

De fleste oplysninger bliver indberettet automatisk fra din bank, arbejdsgiver, offentlige institutioner osv., så disse informationer er oftest rigtige. Der er dog nogle fradrag og oplysninger, som du selv bør tjekke. Det er for eksempel:

Hvis nogle af oplysningerne i årsopgørelsen ikke er korrekte, har du mulighed for at rette i den inden en bestemt dato, som fastsættes af Skattestyrelsen. Du finder ud af, om du skal betale eller have penge tilbage her.

Hvor årsopgørelsen er dit personlige regnskab for sidste år, er din forskudsopgørelse regnskabet for det kommende år. Her skal du blandt andet registrere, hvis der sker ændringer i din jobsituation, så du undgår overraskelser i din årsopgørelse for det efterfølgende år.