LendMes lånewiki

Hvis du ønsker at blive klogere på de forskellige lånebegreber, så læs med her i vores lånewiki.

Lånetermer

Når du skal optage et lån er der mange termer, som kan være gode at forstå. For at gøre det nemmere for dig at forstå hvad de enkelte termer relateret til optagelse af lån betyder, har vi sammenstillet en liste over de termer og begreber du kan støde på.

# Afbetaling

Hvis man ikke betaler den fulde pris for den vare man køber, men betaler den over en nærmere aftalt periode, så kaldes det køb på afbetaling. Hvor lang en periode der skal afbetales over, aftales i forbindelse med at købet foretages.

Køb på afbetaling er det samme som en kredit, og bruges typisk i forbindelse med købsfinansiering af møbler, hårde hvidevarer og andre dyrere forbrugsgoder.

Ofte så tilbyder forretninger for rentefrit at afdrage købet over en periode, andre gange så betaler man en rente eller et gebyr i forbindelse med etablering af afbetalingsordningen.

# Debitor

Debitor er en betegnelse man bruger inden for regnskab om en person der har lånt penge, en låntager. Personen som debitor skylder penge til kaldes en kreditor.

# Debitorrente

Debitorrenten er en anden betegnelse for renters rente, eller effektiv rente. Debitorrenten afhænger af antallet af rentetilskrivninger (terminer) per år. Desto flere gange der bliver tilskrevet renter i løbet af året jo større bliver renters rente.

Eksempel:

Hvis et lån har en nominel årlig rente (pålydende rente) på 8,00 %, og der tilskrives renter til lånebeløbet hver måned, så betyder det at debitorrenten er 8.30 %.

Hvis der er halvårlig rentetilskrivning, så ville debitorrenten derimod være 8,16 %.

# Gæld

Når man låner penge fra en fysisk eller juridisk person, så opstår der et tilgodehavende, eller et gældsforhold, som i daglig tale kaldes gæld. Den juridiske betegnelse for gæld er en fordring, der opstår mellem en kreditor (långiver) og en debitor (låntager).

# Hovedstol

Hovedstol er en betegnelse man bruger om størrelsen af lånet da det blev tegnet, altså det oprindelige lånebeløb.

# Fast eller variabel rente

Renten på lån er enten fast i lånets løbetid eller variabel.

Det er i henhold til Markedsføringsloven § 14a et lovkrav at der i lån-annoncering fremgår om renten er fast eller variabel, da det kan have stor betyd om renten på lånet er fast eller variabelt i forbindelse med man skal vurdere hvor godt tilbuddet er.

Hvis renten er fast, så betyder det at renten ikke løbende ændres i forhold til nogle nærmere angivne forhold.

Med variabel rente menes der en rente, som ud fra nogle nærmere angivne omstændigheder kan ændre sig.

Långiver skal i forbindelse med etablering af et lån, angive hvilke omstændigheder der kan give årsag til at renten ændres, samt hvilke forhold der spiller ind i forhold til fastsættelsen af renten samt hvordan renten fastsættes.

Typisk fastsættes en variabel rente ud fra en referencerente, såsom Nationalbankens diskonto eller andre beregnede rentesatser såsom CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) eller CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

Den variable rente er ofte lavere end den faste, fordi banken tager en præmie for at give en fast rente i en periode hvor det ikke er muligt at forudsige om det generelle renteniveau stiger eller falder. Man skal dog være opmærksom på at at en variabel rente kan ændre sig i lånets løbetid, og i den forbindelse blive væsentligt dyrere end hvad der blev annonceret med når lånet blev etableret

# Finansiering

Når man har et økonomisk behov, så kan man søge dette dækket ved at modtage finansiering. Finansiering i forbrugerforhold referer ofte til købsfinansiering, hvor en långiver hjælper en køber af en vare med at foretage betaling til sælger.

Når man har et økonomisk behov, så kan man søge dette dækket ved at modtage finansiering. Finansiering i forbrugerforhold referer ofte til købsfinansiering, hvor en långiver hjælper en køber af en vare med at foretage betaling til sælger.

# Kassekredit

En lånefacilitet der står til rådighed, men som udgangspunkt ikke behøver at benyttes, kaldes i daglig tale en kassekredit.

Typisk så tilbyder banker og pengeinstitutter, en kassekredit i forbindelse, der udstedes et betalingskort (debetkort).

# Kreditor

Kreditor er en betegnelse man bruger inden for regnskab om en person der har låner penge ud, en långiver. Personen som kreditor har lånt penge til kaldes en debitor.

# Kreditvurdering

Kreditvurdering bruges i forbindelse med optagelse af forskellige finansielle forpligtelser, herunder lån. Långiver foretager her en kreditvurdering af ansøgeren, med henblik på at vurdere dennes evne til at tilbagebetale et lån, set i forhold til en konkret vurdering af dennes økonomi og andre relevante forhold.

Formålet med at foretage en kreditvurdering er først og fremmest at vurdere om ansøgeren har det fornødne økonomiske råderum til at tilbagebetale lånet. I tilfælde långiver ikke vurdere at ansøgeren har råd til at optage lånet denne ansøger om så vil kreditvurderingen resultere i et afslag.

Dette er både vigtigt for at beskytte långiver mod muligheden for tab, ved at låntager ikke betaler pengene tilbage igen, men også for at beskytte ansøgeren mod overgældsætning.

Hvor lånet ikke har en fast offentlig rente, så vil långiver også benytte kreditvurderingen til at beregne hvilken rente denne ønsker at tilbyde. Fordi kreditvurderingen er individuel fra bank til bank, så kan der ofte være store forskelle på hvilke forhold banken bruger til at udregne hvilken rente der kan tilbydes.

Dette er grunden til at der til tider kan være stor forskel i den rente forskellige banker kan tilbyde, og hvorfor det kan være en rigtig god ide at indhente flere tilbud inden man beslutter hvilket lån man tager, for at sikre at man vælger det bedste.

De fleste långiver stiller som et krav at ansøgeren er over 18 år på ansøgningstidspunktet, har dansk adresse og ikke har nogle betalingsanmærkninger registreret hos RKI eller Debitor Registeret.

Informationer der kan indgå i kreditvurderingen variere fra bank til bank, men omfatter ofte:

  1. Lønsedler og årsopgørelse
  2. Information om indtægt (både brutto og netto) og gæld
  3. Social Status
  4. Antal børn
  5. Antal biler
  6. Formue

# Løbetid

Løbetid beskriver længden af den periode som lånet skal tilbagebetales over. Ofte beskrives den i antal terminer, som typisk regnes i måneder, kvartaler eller hele år.

# Låneprovenu

Det beløb der er til rådighed, og som kan overføres til en anden konto, som også kaldes for det samlede kreditbeløb i de repræsentative eksempler som annoncører for forbrugslån skal benytte.

Ofte forveksles låneprovenu med hovedstol, men forskellen er at hovedstol ofte indeholder etableringsomkostninger samt eventuelt andre afgifter og det svarer sjældent til det beløb som kan udbetales.

# Lånetilbud

Inden man indgår en aftale så skal långiver fremsende et lånetilbud der sætter låntager i stand til at vurdere vilkårene for låneaftalen. Der er mange forhold der er vigtige at sætte sig ind i, inden man accepterer en låneaftale, men for at sikre at man ikke betaler mere for den lånestørrelse man har behov for, så er det altid en god ide at indhente flere lånetilbud, som du kan bruge til at sammenligne med.

# Oprettelsesgebyr

I forbindelse med oprettelse af et låneforhold, så betaler låntager typisk et gebyr. Gebyret er ofte enten en procentsats af lånebeløbet, der stiger i takt med lånets størrelse, eller et fast gebyr. Gebyret kaldes forskellige ting, og afhænger af den enkelte långiver, men det mest almindelige er oprettelsesgebyr eller stiftelsesgebyr.

Fordi alle gebyrer, herunder stiftelses- eller oprettelsesgebyr, indgår i beregningen af ÅOP, så kan du altid ved at sammenligne ÅOP med lånets Debitorrente få et overblik over hvor meget gebyret påvirker de samlede omkostninger ved lånet. Et lån med lav rente og et stort stiftelsesgebyr, kan godt være dyrere end et lån med en højere rente og ingen eller et meget lavt oprettelsesgebyr.

# Pant

Hvis der tages sikkerhed i forbindelse med etablering af et lån, for eksempel i forbindelse med køb af ny bil eller fast ejendom, så gøres det ofte ved at långiver tinglyser et pantebrev, der beskriver at bilens eller ejendommens ejer har givet en anden sikkerhed i aktivet.

Det er ikke alle lån, hvor långiver har et et aktiv at tage pant i, eller kræver sikkerhed mod at give et lån. Denne type lån kaldes blankolån.

# Pålydende rente

Angiver den årlige rentetilskrivning i procent af lånets hovedstol. Pålydende rente, eller nominel rente som det også kaldes, tager i modsætning til Debitorrenten ikke højde for antallet af terminer og indeholder derfor ikke renters rente.

# Renteberegning

Er beregning af hvad effektiv renten, Debitorrente (renters rente) samt ÅOP er. Beregning af Debitorrente og ÅOP afhænger af flere ting, herunder antallet af terminer, størrelsen af evt. etableringsgebyr samt andre gebyrer, såsom fakturagebyr.

Det er et lovkrav at alle annoncer der beskriver pris eller rente i forbindelse med optagelse af et lån, ledsages af repræsentativt eksempel, hvor annoncøren ud fra hvad der er mest repræsentativt for den type lån der annonceres for, skal beskrive renten samt omkostningerne ved at optage lånet er, herunder: Debitorrenten, det samlede kreditbeløb, ÅOP, kreditaftalens løbetid, samt størrelsen af den ydelse der skal betales ved hver termin.

# Renters rente

Når der løbende tilskrives rente til et skyldigt beløb, så bliver denne rente en del af den til enhver tid værende hovedstol. Næste gang der tilskrives rente, så vil en lille del af den rente der tilskrives være rente af den rente der tidligere er tilskrevet hovedstolen.

Renters rente kaldes også Debitorrente.

# Restgæld

Den til enhver tid resterende gæld der er beskrives ofte som restgælden. Termen bruges ofte til at beskrive hvor meget man er skyldig på et givent tidspunkt, eller ønsker at indfri den gæld man har.

# Samlet kreditbeløb

Det beløb der kan udbetales til din konto kaldes det samlede kreditbeløb. Det samlede kreditbeløb er det samme som låneprovenuet, og skal ikke forveksles med hovedstolen, da denne også indeholder renter og eventuelle gebyrer der er påløbet.

# Termin

Tidspunkterne hvor der skal betales afdrag eller ydelse på lånet, kaldes terminer.

Typisk er der 1, 2, 4 eller 12 ligeligt fordelte terminer på et kalenderår.

Det mest sædvanlige er at långiverne regner hver kalendermåned som en termin, hvorfor der er 12 terminer på året, hvor afdragene på lånet forfalder til betaling enten i slutningen af måneden, eller den første dag i hver måned.

# Udlån

Når en kreditor stiller en genstand eller et pengebeløb til rådighed for en debitor så er der tale om udlån, eller lån. Som modydelse for at få tilgang til genstanden eller pengene, så betaler låntager, eller kreditor, typisk en rente eller et gebyr.

# Ydelse

Beskriver det samlede beløb, bestående af afdrag, renter samt eventuelle gebyrer, som man ved hver termin skal betale for at nedbringe ens gæld.

# ÅOP

Årlig omkostning i procent, eller den ofte brugte forkortelse ÅOP, er en beskrivelse af de samlede omkostninger, renter og gebyrer der påløber et lån på et år - udtrykt i procent.

Omkostninger i forbindelse med låneoptagelse og løbende tilbagebetaling af lån kan være mange og afhænger af den aftale du har indgået med långiver, samt hvilke type lån der er tegnet. Typen af omkostninger til et huslån eller billån er ofte anderledes end forbrugslån, da der er en del omkostninger knyttet til det at tage sikkerhed i hus eller bil, i form af pant.

Omkostninger i forbindelse med låneoptagelse og løbende tilbagebetaling af lån kan være mange og afhænger af den aftale du har indgået med långiver, samt hvilke type lån der er tegnet. Typen af omkostninger til et huslån eller billån er ofte anderledes end forbrugslån, da der er en del omkostninger knyttet til det at tage sikkerhed i hus eller bil, i form af pant.

  1. Oprettelsesgebyr
  2. Stiftelsesprovision
  3. Ekspeditionsgebyr
  4. Fast tinglysningsafgift til Staten
  5. Variable tinglysningsafgift til Staten
  6. Refinansierings gebyr
  7. Gebyr for udfærdigelse af sikkerhedsdokumenter
  8. Långivers gebyr for notering af panthaverdeklaration
  9. Kurssikringsgebyr
  10. Gebyr for at få foretaget vurdering af det man ønsker pantsat
  11. Långivers gebyr for udfærdigelse af panthaverdeklaration.

Eksempler på løbende omkostninger der indgår i beregningen af ÅOP:

  1. Månedlige og/eller årlige kontogebyrer
  2. Administrationsgebyrer
  3. PBS eller Betalingsservice gebyrer
  4. Depotgebyrer
  5. Renter samt eventuel provision
  6. Bidragssatser

Fordi ÅOP indeholder de samlede omkostninger ved et lån, så er det en god måde at sammenligne hvilke af de lånetilbud man har indhentet der har den laveste omkostning.

Det er blandt andet derfor Markedsføringsloven § 14a stiller krav om at enhver markedsføring, der angiver en rentesats eller beskriver en omkostning i forbindelse med etableringen af lån eller kredit med en forbruger, skal ved et repræsentativt eksempel indeholde følgende informationer:

  1. 1. Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.
  2. 2. Det samlede kreditbeløb.
  3. 3. De årlige omkostninger i procent, som beregnet efter lov om kreditaftaler.
  4. 4. Kreditaftalens løbetid.
  5. 5. Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling.
  6. 6. Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse.

Formålet med at annoncøren skal vise disse information er at det skal sætte forbrugeren i stand til at vurdere omkostningerne på en standardiseret måde, der gør det muligt sammenligne lånetilbud uden at forbrugeren selv skal foretage komplicerede økonomiske beregninger.

Lånetyper

I følgende afsnit vil du lære mere om de forskellige lånetyper.

# Annuitetslån

Formålet med at annoncøren skal vise disse information er at det skal sætte forbrugeren i stand til at vurdere omkostningerne på en standardiseret måde, der gør det muligt sammenligne lånetilbud uden at forbrugeren selv skal foretage komplicerede økonomiske beregninger.

# Blankolån

Lån hvor der ikke er taget sikkerhed, i form af pant, i den genstand der lånes penge til kaldes et blankolån. En mere gængs betegnelse er forbrugslån.

# Fastforrentet lån

Er når renten på lånet er den samme (fast) i hele lånets løbetid, i modsætning til en variabel rente.

# Stående lån

Et lån hvor der ikke afdrages på lånets løbetid, men hvor der alene betales renter, og evt. gebyrer kaldes et stående lån. Ved udløbet af lånets løbetid tilbagebetales hele lånebeløbet.

Afdragsfrie boliglån er et eksempel på stående lån, som de fleste kender, men bruges sjældent i forbindelse med andre lånetyper.

# SU Lån

Alle der kvalificerer sig til at modtage SU, kan tage et SU lån. Hvis du er forsørger, har du mulighed for at låne supplere dit almindelige SU-lån.

Satser for SU lån 2019

  1. SU-lån: op til 3.155 kr.
  2. Supplerende SU-lån til forsørgerne: op til 1.578 kr.
  3. Slutlån: op til 8.139 kr.

Læs mere her.

Andre termer

I følgende afsnit vil du lære mere om øvrige termer.

# Betalingsanmærkninger

Som dårlig betaler kan man få en betalingsanmærkning i sit navn hos enten RKI eller Debitor Registret. Hvis man er registreret hos RKI eller Debitor Registret, så kan det være svært at optage nye lån, da mange långiver har det som krav at der ikke findes nogen registreringer i ens navn.

Ved brug af din nemID, kan du se under om du er registreret hos RKI på dininfo.dk

Du kan også undersøge om du er registreret hos Debitor Registret.

# Inflation

Inflation er en makroøkonomisk begreber der henviser til de stigende priser i samfundet over tid, hvilket medvirker til at penge mister deres værdi, da man skal bruge flere penge for at købe de samme ting. Når man låner penge er det en fordel at penge mister værdi, fordi det omvendt også betyder at værdien af en gæld bliver mindre over tid.

Kilder

  1. politiken.dk
  2. realkreditkonsulenten.dk